Madpakker

Madpakker! Måske synes du at det at smøre madpakker er en af de opgaver der ikke behøvede følge med forældre rollen… Måske synes du at det er tidskrævende, uinspirerende, for slet ikke at nævne den irritation der opstår, når så madpakken kommer kun halv spist hjem igen, eller du finder ud af at den halve madpakke er havnet i skraldespanden… Gad vide hvad der ville ske hvis du besluttede dig for, at tænke på madpakken, som en god portion kærlighed, som du kan sende med dit barn ud i verden. Hvis du forestiller dig, at du – gennem madpakken – kan være med til præge dit barns dag og ikke mindst humør. Du kunne evt. sende en lille seddel med, hvor du har tegnet eller skrevet lidt på. Du kunne også tage beslutningen om, at det er barnet selv der smøre sin madpakke og så (som en start) stå sammen i køkkenet om  aftenen og guide, hjælpe, inspirere og måske endda selv få ideer, til hvordan en madpakke også kan laves… 6-årige kan godt selv være med til at tage ansvar for sin madpakke!

Madpakken

Pligter…

Måske ved I, som forældre, (bevidst eller ubevidst) hvordan arbejdsfordelingen er hjemme hos Jer… Hvad med børnene…??? Bliver de også bedt om at hjælpe og tage ansvar, for at ”det hele hænger sammen”? Og, i så fald, fra hvilken alder…? Gad vide, hvad vi, som forældre, giver vores børn med i deres ”rygsæk” hvis vi vælger, at lære dem at vi, som forældre, har overblikket over, ansvaret for og handler ud fra at der er styr på alt, lige fra beskidt vasketøj der bliver lagt til vask, vasket, tørret og lagt på plads igen, over borddækning, madlavning og oprydning, til græs der skal slås, hund der skal luftes og skraldespand der skal smides ud, kontra at vi inddrager dem, så de får alderssvarende daglige eller ugentlige pligter, som letter vores hverdag og giver dem følelsen af, at der også er brug for dem og de (også) gør en forskel i familielivet… uanset alder!

Alle hjælper til...

Stress…???

Arbejdstid, Fritid, Lyttetid, Sportstid, Klassearrangementtid, Vennetid, Institutionstid, Mødetid, Egentid, Forældremødetid, Kvalitetstid, Skoletid, Spisetid, Familietid, Sovetid, Hyggetid, Shoppetid, Lektietid, Vasketøjtid, Lavemadtid, Badetid, Trøstetid, Slappeaftid, Kærestetid…Tidtildetheletid… Jeg kunne blive ved, men måske er du allerede forpustet og med på hvad jeg mener… Hvor meget skal vi, med Familielivet i fokus, kunne holde til og ikke mindst putte i kalenderen…??? Måske skal vi, som forældre, (som minimum én gang om året) tale med hinanden om familiens adskilte og samlede aktivitets niveau… Så der bliver sat fokus på alles ønsker og behov og derud fra taget stilling til (af forældrene) mængden af aktiviteter, arrangementer m.m. der ”lige pludselig” er endt i kalenderen. Det er jo ikke ”et must” at en 6-årig går til en fritidsaktivitet eller at en 9-årig deltager ved samtlige klassearrangementer (arrangeret af klasse-forældre-rådet) eller at en 14-årig skal med til svømmestævne fredag-lørdag, fødselsdag hos vennen lørdag aften og fodboldkamp søndag formiddag. Gad vide hvad der ville ske, hvis vi, som forældre, blev skarpere på at hjælpe vores børn med at vælge og lære at ”man kan bare ikke nå alting”…

Fuld kalender

 

Mindre skæld ud!

Synes du, at du (måske lidt for tit) havner i situationer, hvor du tager dig selv i at skælde ud, i frustrationen over at dit barn ikke forstår alvoren i din guidning og det du beder om… Og egentlig ved du godt, også fra dig selv, at det ikke er en særlig motiverende måde at kommunikere på… ØV! Gad vide hvad der sker hvis vi, som forældre, i de situationer øver os i, at dreje situationen, så der kommer et straf af ”fis og ballade” ind over. Alt efter barnets alder, personlighed og situationens alvor, kan ironi bruges (det er dog, efter min overbevisning, ofte ikke anbefalingsværdig). I stedet kunne du måske synge dig frem (lyt til vedhæftede sang), sige sætningen baglæns ”Værelse dit på op rydde skal du”, lave om på trykfordelingen på ordene eller hvad med at lave din stemme ”skør” – Måske bliver det legende let at følge anvisningen…

Plageri…???

Børn gør ting der giver mening…for dem! Set i det perspektiv, kan det være gavnligt at vi, som forældre, overvejer hvorfor det giver mening for vores børn, at blive ved med f.eks. at spørge og bede om – ja endda plage engang imellem… Måske giver det mening, fordi de har erfaret at ”når jeg bliver ved at spørge, ændre svaret sig…” F.eks. er svaret på ”Hvornår er vi der?” ændret undervejs på turen… Og måske falder der alligevel (til sidst) noget af i køkkenet, under madlavningen, når barnet for 117 gang spørgende konstatere ”Jeg er sulten, må jeg bed om noget at spise nu???” Gad vide hvad der vil ske hvis vi, som forældre, KONSEKVENT svarede ordentligt og oprigtigt første gang vi bliver spurgt og efterfølgende svarer ”Jeg har svaret dig én gang, så jeg tænker du godt kender svaret. Ellers vil jeg gerne svare igen…!” Så i forhold til køreturen – ”Vi er fremme når klokken er…(kig og vis gerne på et ur)!” Og i forhold til maden, min mening! Hvis barnet er sulten synes jeg det giver positiv energi at give barnet en gulerod i den ene hånd og et stykke agurk i den anden, eller lidt dåse majs og frosne ærter i en skål. Så ved vi der er røget lidt grønt ned, der er arbejdsro i køkkenet og børnene føler sig hørt og imødekommet!

Barnet der bliver ved at spørge

Uhensigtsmæssig adfærd…

Uhensigtsmæssig adfærd!

Det har vi vist alle sammen en gang imellem… i hvert fald hvis vi spørger vores partner eller børn! Med hjælp fra andre, kan denne adfærd ændres relativt let, hvilket vil have positiv indvirke på resten af vores liv! Som forældre kan vi, ved at ændre relativt lidt på vores egen adfærd, påvirke vores børn og derved have positiv indflydelse på resten af deres liv. F.eks. kan vi have et barn som spiser meget lidt til aftensmad. Det kan bekymre nogle forældre og de fristes måske til at sige ”Spis nu din mad. Du spiser jo aldrig noget…” Eller ”Det er usundt ikke at spise aftensmad og du bliver alt for tidligt sulten i morgen…” Jeg tænker det er okay at give bekymringen plads og evt. tale med læge/sundhedsplejersken om det. Men gad vide hvad der ville ske, hvis vi, som forældre, i situationer som denne, hvor vi (heldigvis, kun nogen gange) ”kommer til” at være på nakken af vores børn, i stedet valgte at flytte fokus. Måske endda ”ignorer” vores bekymring og snakke om noget helt andet…  Ja måske kunne vi endda finde noget vi kunne grine sammen ad…

Uhensigtsmæssig adfærd

Nysgerrige spørgsmål til (ubevidste) overbevisninger

Vores holdninger, meninger og overbevisninger kommer et sted fra – Nogen gange er vi bevidste om hvorfor vi tænker, tror, synes og mener som vi gør. Andre gange er det ubevidst og vi handler ud fra ubevidste overbevisninger. Sådan er det med voksne og også med børn! Begge dele er skabt ud fra tidligere erfaringer. De bevidste holdninger har vi formentligt talt om, hvorimod de ubevidste er blevet til gennem oplevelser, som ”bare” er sket, uden større opmærksomhed. Hvis vi, som forældre, ønsker at vores børn er opmærksomme på deres måde at være og reagere på, skal vi måske spejle dem og tale med dem om deres adfærd og tanker. Det kan evt. være et barn der siger om sig selv ”Jeg er bare mega dårlig til dansk og i øvrigt hader jeg at gå i skole!” Her ville forælderen kunne svare ”Jeg synes faktisk du er blevet meget bedre til dansk og hold nu op med det pjat. Du ved godt du går i skole, ligesom jeg går på arbejde…” eller der kunne svares og stilles nysgerrige spørgsmål, som vil skærpe barnets opmærksomhed omkring hvad det lige har sagt, f.eks. ”Gad vide hvad der får dig til at sige at du bare er mega dårlig til dansk og i øvrigt hader at gå i skole…???” – Her spejles barnet med nysgerrig synliggørelse af, hvad det sender ud i verden, uden vudering – Gad vide om denne nysgerrighed vil kunne være med til at øge barnets bevidsthed på egne holdninger, meninger og overbevisninger…

Nysgerrrige spørgsmål