Med ønsket om en fremtid, hvor flest muligt af os, har mod til at stå ved vores usikkerhed, skrøbelighed og sårbarhed, uden en oplevelse af at være uduelig, en falliterklæring og ikke positionen, som forælder, værdig, vil jeg, med familielivet i fokus, ønske DIG og dine kæreste et lykkebringende, overskueligt og mindre konfliktfyldt 2015.

Min opfordring og mit håb til DIG, er at du i 2015 finder styrke til at opsøge kompetent vejledning, når overskuddet er mindst, frustrationen størst og følelsen af at én eller flere i DIN familie, mistrives og mærker modvind…

Hos mig, med Familielivet i fokus, er det ikke flovt og skamfuldt at bede om hjælp!

Jeg tilbyder konkret, anerkendende og ressourcefokuseret forældre vejledning til helt almindelige forældre, uanset om du er én eller to, omkring dine, mine eller vores børn …

HAV ET GODT NYTÅR – Stine

Det siges at julen er børnenes fest og ferien familiens frirum.
Det lyder dejligt og giver overordnet også ret god mening.

Samtidig er et påtrængende og relevant spørgsmål ”
Hvordan husker vi, som forældre, os selv?”

Det er ikke mange dage siden jeg opfordrende til at vi, som forældre, er sammen med hinanden og vores børn og gør noget helt andet end vi gør i hverdagen…
Og det synes jeg virkelig er vigtigt!

Jeg er dog også bevidst om, at ”du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke er noget for dig selv”.

Jeg er sikker på, at det er af betydning for vores, som forældre, overskud, tålmodighed og overordnet ro til at være tydelige og ansvarsfulde, at vi formår og vælger at sætte os selv øverst på prioriteringslisten, en gang imellem.

Gad vide om du ved, hvad der giver DIG allermest energi? Og gad vide hvor ofte du vælger at sætte dig selv og dine prioriteter før de andres, i familien? Gad vide hvad der sker med DIG, dit overskud, dit velvære og lysten til at være en del af familielivet – på sigt – hvis du negligerer DIG og det der er vigtigt for dig?

Jeg tror, vi er mange der ønsker os en rolig, mild og fredfyldt jul.

MEN det er ikke altid vi får hvad vi ønsker os!!!

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre, med familielivet i fokus, er opmærksomme på hvad en rolig, mild og fredfyldt jul er for os…
Og så derfra planlægge højtidens traditioner, som passer til vores familie. Måske læser du denne status og tænker – ØV, hvorfor tænkte jeg ikke på det, da vi begyndte at planlægge højtiden…

MEN det er ikke for sent!
Det er faktisk okay at lave om på planerne – Julefrokoster behøves ikke at vare i flere timer.

Vi, som forældre, bestemmer hvornår vi tager hjem fra hyggelige sammenkomster.

Jeg tror, vi er mange der, f.eks. i forbindelse med julen, mødes med familie og venner fra nær og fjern.

Måske har du oplevet at ”finde dig selv” siddende i et større selskab med blandede følelser… På den ene side vil du egentlig rigtig gerne være der, bevare roen, nå hele vejen rundt og høre til de mennesker du er sammen med, mens det på den anden side kan virke uoverskueligt at skabe en god stemning, nå hele vejen rundt og samtidig være nærværende og oprigtigt interesseret… Der er dine egne og de andre børn, som du gerne vil give opmærksomhed, være der for, spørge ind til og skabe hygge omkring og samtidig mærker du måske en frustration når de kalder, beder om din opmærksomhed og ikke lige selv magter at klare de uoverensstemmelser der kan opstå…

Det kan være en udfordring at bevare roen og skabe en god stemning!

Min vejledning, vil gå på at opfordre DIG til at være nysgerrig på, hvad er ro og god stemning, for DIG! Når du er i et større selskab, for hvis skyld skal du nå hele vejen rundt og i hvilken grad samtaler du med dem omkring dig. Et fravalg, af f.eks. at nå hele vejen rundt, er et tilvalg af noget andet…

Og gad vide hvor ofte, når du kigger rundt i selskabet, du ser én der i længere tid sidder alene, uden nogen at tale med?

Min vejledning går ofte på, at det er hensigtsmæssigt at vi, som forældre, tydeligt og kortfattet anerkender og giver plads til barnets følelser.

Vi kan f.eks. sige ”Hold da op hvor du råber rigtig højt lige nu. Jeg tror du er rigtig sur over… Måske er du også ked af det!” Altså fortæller vi hvad barnet gør og gisner og giver plads til de forskellige følelser. Næste skridt vil være, nænsomt, at hjælpe barnet videre, ved at flytte fokus. Der kan f.eks. siges ”Puha, når du har det sådan, har, jeg lyst til at give dig et knus. Må jeg give dig et knus?” Herved giver vi barnet plads til og mulighed for at ”være i følelsen” og ikke mindst mærke efter, om der er ”plads til” et knus lige nu… Svarer barnet ”NEJ”, kan vi stille os til rådighed når barnet er klar, ”Det er ok at du ikke har lyst til et knus lige nu. Når du får lyst, så vil jeg rigtig gerne kramme!”. Vi kan også flytte fokus ved, efter at have anerkendt barnets ked af det hed, at snakke om noget helt andet, og f.eks. sige ”Ved du hvad, jeg skal lige til i gang med at lave aftensmad og faktisk vil jeg rigtig gerne være sammen med dig. Måske har du lyst til at hjælpe mig?”. Siger barnet ”ja” er I allerede i noget andet og det er fint! Siger barnet ”nej” og virker det stadig trist, kan der eventuelt tilbydes et knus…

En modig forælder trådte den anden dag frem i lysten med usikkerheden omkring ”Hvordan retter jeg på mit barn, under tre år, uden at ødelægge dets selvværd?” TAK for det. Helt konkret og specifik vejledning, vil du kunne få ved at kontakte mig, jeg vil dog her forsøge at sætte fokus på udfordringen og håber at kunne give lidt enkle fif og gode råd. Mange mindre børn er nysgerrige og vil gerne undersøge og afprøve, f.eks. når det gælder mad. Mange forældre ønsker at deres barn sidder pænt ved bordet, spiser hvad der bliver serveret og ikke mindst spiser pænt. De to ting hænger ikke altid sammen. Måske kender du et barn der gerne hælder mælken ud af glasset, midt under aftensmåltidet, spiser med hænderne, selvom maden er skåret ud i hapser eller måske ender ærterne både i glasset, næsen og på gulvet… Måske er vi, som forældre, i disse situationer i konflikt i forhold til, hvordan vi kan rette på vores barn, uden at ødelægge dets selvværd og ikke mindst lyst til at undersøge. Vi ved jo at det er sundt at børn eksperimentere, men også at velopdragne børn er lettere at have med rundt til venner, familie og på restaurant… Det er vigtigt at vi, som forældre, tager ansvar for at vise og lære vores barn, hvilke normer og værdier vi opdrager ud fra. Og fordi vi ikke accepterer at der leges og eksperimenteres med maden, er det ikke ens betydende med at vi ikke kan give vores barn mulighed for at undersøge på andre og mere passende tidspunkter og muligvis med noget andet end maden… Så når vi spiser, kan vi, som forældre, trygt rette på vores barn, så når mælken ender på bordet, kan der eventuelt siges ”Stop! Mælken skal være i glasset. Den er til at drikke.” Bliver barnet ved, kan du kærligt sige ”Jeg flytter lige dit glas herhen (uden for rækkevide) og når du er tørstig, får du noget at drikke. Næste gang barnet så er i bad, kan vi, med fordel, give barnet en plastik kop med i bad og sige ”Se her har du en kop, nu kan du prøve at fylde den med vand og så hælde det ud igen – det tror jeg du synes er sjovt!”. Ynder barnet at spise med hænderne og ønsker I, som forældre, at barnet skal stoppe med dette, kan I eventuelt sige ”Jeg har skåret din mad ud, her er gaflen, vil du selv fange hapserne med gaflen eller skal jeg hjælpe dig?” På et andet tidspunkt kan I skabe mulighed for at barnet kan være med til at bage og have hænderne nede i dejen, I kan, udenfor, lege med sand og forme diverse sandkager eller I kan, indenfor, lege med kartoffelmel med vand i (det er let at lave, sjovt at lege med og nemt at rydde op), hvor der kan sanses og undersøges. På denne måde er vi, som forældre, tydelige i hvordan vi gerne vil have det er når vi spiser og samtidig giver vi vores barn mulighed for at undersøge og afprøve, på tidspunkter, hvor det er passende… Hver ting til sin tid!