Har du talt med dit barn i dag?

Måske mindes du også dette motto fra et helt andet årtusinde…

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre husker at få talt med vores børn, gerne hver dag!

Det kan være om morgenen, over morgenmaden, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad glæder du dig allermest til i dag?” eller over aftensmaden, hvor vi eventuelt kunne spørge ”Mon du har lært noget nyt i dag?” eller om aftenen, ved puttetid, hvor vi med de yngste kan gennemgå dagens strabadser og lade dem tale mest muligt og de ældre, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad er det vigtigste FOR DIG at tale med mig om lige nu?”.

På denne måde giver vi vores børn mulighed for at fortælle os om stort og småt, både når hele familien er samlet og når et barn er alene med en voksen.

I forbindelse med spørgsmålet, ”Har du talt med dit barn?”, kan svære vilkår, situationer og perioder også i tale sættes.

Måske er der et sygt familiemedlem i din familie, en fyring der er blevet en realitet og derved ændret økonomi, et kæledyr der er blevet sygt og skal aflives, en skilsmisse under opsejling eller hvad med den krig og ufred der er ude i verden og ”pludselig” også kom til Danmark…

Når den barske virkelighed banker på, bliver også vi voksnes grundvold rystet! Måske er vi ikke bevidste om det, men vi påvirkes (selvfølgelig – og ikke mindst heldigvis) af de ting der sker omkring os…

Og min overbevisning er, at børnene mærker det – også selvom vi bevidst gør os umage, for at fortsætte hverdagen…

Og ofte er fantasien værre end virkeligheden og i hvert fald værre end fornemmelser og uvisheden!

Min opfordring til dig, som forældre er at du skal tale med dit barn – også om det svære!

Er det en konflikt mellem dig og dit barn, så tal om det i ”fredstid”, er det noget der handler om ufred og sygdom, så tal om det i en weekend, om morgenen eller tidligt på dagen, så barnet har god tid til at vende tilbage med spørgsmål – inden det skal sove! Er det en fyring, ændret økonomi eller et sygt kæledyr der skal aflives, kan det være en eftermiddag i ro og mag, hvor dit barn mærker, at du som voksen er okay og at du kan klare diverse spørgsmål og at børnene bliver kede af det.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på barnets alder, i forhold til hvordan det siges, hvor det siges, hvilke ord der bruges og ikke mindst i hvor lang tid samtalen varer.

Hvis du sidder i en situation hvor du tænker det vil være gavnligt for dig, som forældre at få viden om hvordan du bedst informerer dit barn – og måske hver enkelt af dine børn – om en svær og problematisk situation, kan du kontakte mig og jeg vil kunne vejlede specifikt.

Har du talt med dit barn

Hvorfor skal jeg lære mit barn at gå på kompromis?

Som rosinen i pølseenden, i forhold til at kunne argumentere og forhandle, er det essentielt, som menneske at kunne gå på kompromis!

Rigtig mange relationer handler om at give, tage, få og modtage.

Måske kender du også udtrykket ”Man kan ikke få i både pose og sæk” eller hvad med at ”dele sol og vind lige” og ”man kan ikke blæse og have mel i munden”…

Ja hvem har ikke prøvet at gå på kompromis…???

Måske kender du følelsen af sejr, efter en mere eller mindre argumenterende og forhandlende samtale, hvor du fik det næsten som du ville… Eller hvad med den gang, hvor du bare bagefter var rigtig træt af det, fordi du måske ikke fik formidlet dit synspunkt og dine værdier tydeligt nok og i hvert fald ikke følte dig forstået, men til gengæld overrumplet i forhold til den endelige beslutning…

Det kan være rigtig hårdt at skulle gå på kompromis og derfor er også det givtigt for børn at få lov at øve sig på i familielivets trygge rammer.

Når et barn, nogen gange, får lov til at øve sig i at argumentere og forhandle omkring beslutninger som betyder noget for dem, hjælper vi, som forældre dem med at blive skarpe på deres prioriteter. I disse situationer kan vi, som forældre også være rollemodeller i forhold til at vise vores børn, at det er af betydning for den enkelte at modparten i en samtale, diskussion eller et skænderi, gør sig umage i et forsøg på at forstå den andens virkelighed og oplevelse af tingene.

På sigt vil dette kunne være med til skærpe dit barns bevidsthed om hvornår det er vigtigst at argumentere og forhandle og hvornår det er ”helt okay” at være mindre argumenterende.

Det er min overbevisning, at dette vil give børnene en større forståelse af at ”vælge sine kampe med omhu”!

Kompromis

Hvorfor skal jeg lære mit barn at forhandle?

Måske har du prøvet at være på ferie i udlandet, hvor du der er faldet over noget du rigtig gerne ville have med hjem. Prisen var sat, men du gik i forhandling med sælger, i forsøget på at opnå en anden pris… Måske har du været til lønforhandlinger på job… Eller måske kender du til at forhandle med din partner omkring møbler der skal eller ikke skal være en del af Jeres fælles hjem, hvor ferien skal holdes eller navnet til Jeres nyfødte guldklump?

Under alle omstændigheder er min oplevelse at langt de fleste af os, i ny og næ, nyder godt af at kunne forhandle…

At kunne forhandle kræver, som så meget andet, træning!

Måske har du prøvet at handle i dit lokale supermarked. Her er prisen fast. Måske har du nogle vilkår på dit job, som ikke er til forhandling… Måske er der nogle ting, traditioner eller værdier, som er SÅ vigtige for dig i dit liv, at det er en del af ”din pakke”.

Under alle omstændigheder kan det være hensigtsmæssigt at være bevidst om hvad der er til forhandling og hvad der ikke er…

Hvis vi, som forældre ønsker at lære vores børn at forhandle, tænker jeg det er vigtigt at vi for det første, er vores ansvar og værdier bevidst, så det er tydeligt for os hvad der er til forhandling og hvad der ikke er!

Derfra vil det være nemmere at være tydelige i vores udspil til og samvær med vores børn.

Med andre ord, jeg mener det er vigtigt at vi, som forældre tager ansvar og er tydelige overfor vores børn, så de ikke skal bruge en masse ressourcer på at bestemme og forhandle…

Samtidig kan vi, bevidst, skabe situationer hvor vi giver vores børn mulighed for at lære og øve sig på at forhandle.

Forælder ”Vi skal afsted nu. Tag støvler og jakke på!”
Barn ”Jeg vil ikke med. Kan jeg ikke få lov at blive hjemme?” Forælder ”Nej, vi skal afsted nu. Vi skal besøge din oldemor og du skal med! Tag støvler og jakke på.”
Barn ”Behøver jeg tage støvler på? Skal vi ikke bare være i bilen og indenfor! Kan jeg tage sko på i stedet?”
Forælder ”Det kan du have ret i – Det er okay med mig”.

Når et barn i nogle situationer mærker at ”denne beslutning er taget af os voksne og den er ikke til forhandling!” Og i en anden situation får lov til at øve sig på at forhandle, ruster vi, som forældre vores børn til at nogen gange må jeg acceptere at tingene er som de er og andre gange kan det betale sig at ”tage kampen op”.

På sigt kan vi give dem gå på mod, i forhold til at turde gå ind i en forhandling, hvor de kan være bevidste om hvad der virkelig tæller og forhåbentlig vil de kunne i tale sætte dette med tydelige argumenter…

Forhandle

Hvorfor skal jeg lære mit barn at argumentere?

Jeg tror at de fleste af os trives bedst med mest muligt enighed…

MEN måske kender du følelsen af at en samtale kan udvikle sig til en diskussion, som igen hurtigt kan kamme over i et skænderi…

Måske kender du følelsen af at have lyst til at trække dig, så snart der er optakt til en diskussion eller endnu værre, et skænderi…

Både når vi er i en samtale, diskussion eller et skænderi, handler det om at kunne argumentere for din mening, din virkelighed og ikke mindst det der er vigtigt for dig!

Det gavner os, fra barns ben at øve os på at argumentere, at kunne forklare og forsvare vores mening, virkelighed og hvad der er vigtigt for den enkelte.

Når vi, som forældre lærer vores børn at argumentere, lærer vi dem at kunne holde til at være i, ikke kun en samtale med uenighed, men også i en diskussion og et skænderi.

Hvis vi, som forældre ønsker at lære vores børn at argumentere, vil jeg opfordre til at vi, en gang imellem, giver os tid til at lytte til deres forklaring og grund – ja argumenter, for hvorfor de siger, mener og gør som de gør.

Når et barn får lov til at forklare og forsvare sig, med de argumenter de synes er relevante at sætte i spil, kan vi, som forældre hjælpe dem med at blive skarpere på hvordan de kan argumentere og hvilke grunde der er holdbare i vores familie.

Måske kender du argumentet ”Men alle de andre må…” ?
I nogle familier er det et argument der holder og i andre skaber det måske usikkerhed og tvivl omkring de beslutninger de voksne har taget. I andre igen vil dette argument, kunne blive fejet af vejen hurtigt og barnet vil blive udfordret til at søge dybere efter argumenter for sit ønske.

Under alle omstændigheder vil dette på sigt, kunne være med til at præge DIT barn i forhold til indre værdier og ikke mindst vil det kunne hjælpe dit barn til at kunne tåle når en samtale udvikler sig til en diskussion eller et skænderi…

Argumentere

KONFLIKTER

Måske påvirker det dig, som forælder, at du oplever konflikter på konflikter i DIN familie…

Hvis det ikke er børnene indbyrdes, er det måske dig og det ene eller det andet barn, din partner og et barn eller i voksne indbyrdes…

Og i bund og grund ønsker DU bare ro, hygge og en afslappet stemning – Og mon egentlig ikke også det er det de andre, i familien ønsker…???

Først og fremmest vil jeg sige, at konflikter er en del af livet!

I konflikter kan vi lære vores børn at argumentere, forhandle og ikke mindst at gå på kompromis. Og hvem vil ikke gerne have børn der formår at argumentere, forhandle og gå på kompromis?

Samtidigt kan det være gavnligt at vi, som forældre ved, at følelsen af konflikt er noget der sker indeni os.

Når børn spørger igen og igen, går til grænsen og argumenterer samt forsøger at forhandle, kan det være fordi de ikke mærker en tydelig voksen, der tager ansvar og roligt, klart og tydeligt svarer og viser hvad der er muligt… Det kan også være fordi der virkelig er noget der er vigtigt for dem og som de forsøger at få os til at forstå og så længe de ikke oplever at vi forstår dem, bliver de frustreret og bliver derfor ved og ved med at gå til os…

Vi kan derfor, som forældre når vi mærker en konflikt er undervejs, være opmærksomme på om vi er tydelige i vores svar og udmelding – Stå ved din beslutning og gentag gerne svaret. Vær tydelig i hvad DU bestemmer og giv gerne to alderssvarende valg til dit barn, ”Jeg bestemmer skærmene skal slukkes nu. Du bestemmer om du vil gøre det eller jeg skal!”.

Samtidig vil jeg opfordre til at vi, som forældre gør os umage i at forsøge at forstå vores barns virkelighed og hvorfor lige præcis det, de i nuet ”hænger fast i” er så vigtigt.

I forlængelse af det er min erfaring at det kan mindske omfanget af konflikter når vi, som forældre vælger at være bevidste om hvor langt vi vil være med til at køre en samtale ud… ”Jeg har sagt at du skal i seng nu. Hvis du har brug for det, siger jeg det gerne igen!” Hvis det er den sætning der siges igen og igen også selvom barnet forsøger at argumentere, forhandle og gå på kompromis, vil barnet mærke din tydelighed og DU har taget ansvaret for, hvornår det er hensigtsmæssigt at dit barn kommer i seng!

Vil du vide lidt mere om hvorfor jeg mener det er godt at børn får mulighed for at øve sig, når de er trygge – altså sammen med os som forældre, i at argumentere, forhandle og gå på kompromis, kan du læse med de kommende dage…

Konflikt

ALENETID

Kender du følelsen af at have en plan. Noget du har glædet dig til. Set frem til og ønsket dig skulle ske… Og så sker der noget…

Du bliver overhalet indenom af familielivet og du ser dig nødsaget til at ændre planerne og sætte dig selv, dine ønsker og behov til side!

Det sker og jeg tror det sker for os alle sammen…

Og egentlig tænker jeg at det er okay og at det hører med, når man vælger at leve med familielivet i fokus…

Dog er det en hård fin balancegang…

Det er nemlig vigtigt at vi, som forældre, også prioriterer alenetid og kærestetid <3

Gad vide om vi, som forældre, egentlig kan opdrage vores børn til at respektere, at når vi spiser til aften, skal de nogen gange være stille, så mor og far kan tale sammen… Så børnene ikke nødvendigvis behøver at være væk hjemmefra, for at vi kan have alenetid… Eller hvad hvis vi, som forældre, vælger at vores børn skal transportere sig selv til diverse fritidsaktiviteter og vi så, i stedet for at stå og kigge på dem mens de udøver deres aktivitet, brugte tiden på os selv…Til gengæld kunne vi så måske være sammen med vores børn, når alle var hjemme…

Ja der er mange måder at prioritere på og jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvad der er rigtigt eller forkert, jeg ønsker blot at skabe refleksion og øget bevidsthed omkring vores måde at være forældre på… Hvordan prioriterer du?

Alene tid