Kender du følelsen af at have en plan. Noget du har glædet dig til. Set frem til og ønsket dig skulle ske… Og så sker der noget…
Du bliver overhalet indenom af familielivet og du ser dig nødsaget til at ændre planerne og sætte dig selv, dine ønsker og behov til side!
Det sker og jeg tror det sker for os alle sammen…
Og egentlig tænker jeg at det er okay og at det hører med, når man vælger at leve med familielivet i fokus…
Dog er det en hård fin balancegang…
Det er nemlig vigtigt at vi, som forældre, også prioriterer alenetid og kærestetid <3
Gad vide om vi, som forældre, egentlig kan opdrage vores børn til at respektere, at når vi spiser til aften, skal de nogen gange være stille, så mor og far kan tale sammen… Så børnene ikke nødvendigvis behøver at være væk hjemmefra, for at vi kan have alenetid… Eller hvad hvis vi, som forældre, vælger at vores børn skal transportere sig selv til diverse fritidsaktiviteter og vi så, i stedet for at stå og kigge på dem mens de udøver deres aktivitet, brugte tiden på os selv…Til gengæld kunne vi så måske være sammen med vores børn, når alle var hjemme…
Ja der er mange måder at prioritere på og jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvad der er rigtigt eller forkert, jeg ønsker blot at skabe refleksion og øget bevidsthed omkring vores måde at være forældre på… Hvordan prioriterer du?
