Har du talt med dit barn i dag?

Måske mindes du også dette motto fra et helt andet årtusinde…

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre husker at få talt med vores børn, gerne hver dag!

Det kan være om morgenen, over morgenmaden, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad glæder du dig allermest til i dag?” eller over aftensmaden, hvor vi eventuelt kunne spørge ”Mon du har lært noget nyt i dag?” eller om aftenen, ved puttetid, hvor vi med de yngste kan gennemgå dagens strabadser og lade dem tale mest muligt og de ældre, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad er det vigtigste FOR DIG at tale med mig om lige nu?”.

På denne måde giver vi vores børn mulighed for at fortælle os om stort og småt, både når hele familien er samlet og når et barn er alene med en voksen.

I forbindelse med spørgsmålet, ”Har du talt med dit barn?”, kan svære vilkår, situationer og perioder også i tale sættes.

Måske er der et sygt familiemedlem i din familie, en fyring der er blevet en realitet og derved ændret økonomi, et kæledyr der er blevet sygt og skal aflives, en skilsmisse under opsejling eller hvad med den krig og ufred der er ude i verden og ”pludselig” også kom til Danmark…

Når den barske virkelighed banker på, bliver også vi voksnes grundvold rystet! Måske er vi ikke bevidste om det, men vi påvirkes (selvfølgelig – og ikke mindst heldigvis) af de ting der sker omkring os…

Og min overbevisning er, at børnene mærker det – også selvom vi bevidst gør os umage, for at fortsætte hverdagen…

Og ofte er fantasien værre end virkeligheden og i hvert fald værre end fornemmelser og uvisheden!

Min opfordring til dig, som forældre er at du skal tale med dit barn – også om det svære!

Er det en konflikt mellem dig og dit barn, så tal om det i ”fredstid”, er det noget der handler om ufred og sygdom, så tal om det i en weekend, om morgenen eller tidligt på dagen, så barnet har god tid til at vende tilbage med spørgsmål – inden det skal sove! Er det en fyring, ændret økonomi eller et sygt kæledyr der skal aflives, kan det være en eftermiddag i ro og mag, hvor dit barn mærker, at du som voksen er okay og at du kan klare diverse spørgsmål og at børnene bliver kede af det.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på barnets alder, i forhold til hvordan det siges, hvor det siges, hvilke ord der bruges og ikke mindst i hvor lang tid samtalen varer.

Hvis du sidder i en situation hvor du tænker det vil være gavnligt for dig, som forældre at få viden om hvordan du bedst informerer dit barn – og måske hver enkelt af dine børn – om en svær og problematisk situation, kan du kontakte mig og jeg vil kunne vejlede specifikt.

Har du talt med dit barn

Hvorfor skal jeg lære mit barn at gå på kompromis?

Som rosinen i pølseenden, i forhold til at kunne argumentere og forhandle, er det essentielt, som menneske at kunne gå på kompromis!

Rigtig mange relationer handler om at give, tage, få og modtage.

Måske kender du også udtrykket ”Man kan ikke få i både pose og sæk” eller hvad med at ”dele sol og vind lige” og ”man kan ikke blæse og have mel i munden”…

Ja hvem har ikke prøvet at gå på kompromis…???

Måske kender du følelsen af sejr, efter en mere eller mindre argumenterende og forhandlende samtale, hvor du fik det næsten som du ville… Eller hvad med den gang, hvor du bare bagefter var rigtig træt af det, fordi du måske ikke fik formidlet dit synspunkt og dine værdier tydeligt nok og i hvert fald ikke følte dig forstået, men til gengæld overrumplet i forhold til den endelige beslutning…

Det kan være rigtig hårdt at skulle gå på kompromis og derfor er også det givtigt for børn at få lov at øve sig på i familielivets trygge rammer.

Når et barn, nogen gange, får lov til at øve sig i at argumentere og forhandle omkring beslutninger som betyder noget for dem, hjælper vi, som forældre dem med at blive skarpe på deres prioriteter. I disse situationer kan vi, som forældre også være rollemodeller i forhold til at vise vores børn, at det er af betydning for den enkelte at modparten i en samtale, diskussion eller et skænderi, gør sig umage i et forsøg på at forstå den andens virkelighed og oplevelse af tingene.

På sigt vil dette kunne være med til skærpe dit barns bevidsthed om hvornår det er vigtigst at argumentere og forhandle og hvornår det er ”helt okay” at være mindre argumenterende.

Det er min overbevisning, at dette vil give børnene en større forståelse af at ”vælge sine kampe med omhu”!

Kompromis

Hvorfor skal jeg lære mit barn at forhandle?

Måske har du prøvet at være på ferie i udlandet, hvor du der er faldet over noget du rigtig gerne ville have med hjem. Prisen var sat, men du gik i forhandling med sælger, i forsøget på at opnå en anden pris… Måske har du været til lønforhandlinger på job… Eller måske kender du til at forhandle med din partner omkring møbler der skal eller ikke skal være en del af Jeres fælles hjem, hvor ferien skal holdes eller navnet til Jeres nyfødte guldklump?

Under alle omstændigheder er min oplevelse at langt de fleste af os, i ny og næ, nyder godt af at kunne forhandle…

At kunne forhandle kræver, som så meget andet, træning!

Måske har du prøvet at handle i dit lokale supermarked. Her er prisen fast. Måske har du nogle vilkår på dit job, som ikke er til forhandling… Måske er der nogle ting, traditioner eller værdier, som er SÅ vigtige for dig i dit liv, at det er en del af ”din pakke”.

Under alle omstændigheder kan det være hensigtsmæssigt at være bevidst om hvad der er til forhandling og hvad der ikke er…

Hvis vi, som forældre ønsker at lære vores børn at forhandle, tænker jeg det er vigtigt at vi for det første, er vores ansvar og værdier bevidst, så det er tydeligt for os hvad der er til forhandling og hvad der ikke er!

Derfra vil det være nemmere at være tydelige i vores udspil til og samvær med vores børn.

Med andre ord, jeg mener det er vigtigt at vi, som forældre tager ansvar og er tydelige overfor vores børn, så de ikke skal bruge en masse ressourcer på at bestemme og forhandle…

Samtidig kan vi, bevidst, skabe situationer hvor vi giver vores børn mulighed for at lære og øve sig på at forhandle.

Forælder ”Vi skal afsted nu. Tag støvler og jakke på!”
Barn ”Jeg vil ikke med. Kan jeg ikke få lov at blive hjemme?” Forælder ”Nej, vi skal afsted nu. Vi skal besøge din oldemor og du skal med! Tag støvler og jakke på.”
Barn ”Behøver jeg tage støvler på? Skal vi ikke bare være i bilen og indenfor! Kan jeg tage sko på i stedet?”
Forælder ”Det kan du have ret i – Det er okay med mig”.

Når et barn i nogle situationer mærker at ”denne beslutning er taget af os voksne og den er ikke til forhandling!” Og i en anden situation får lov til at øve sig på at forhandle, ruster vi, som forældre vores børn til at nogen gange må jeg acceptere at tingene er som de er og andre gange kan det betale sig at ”tage kampen op”.

På sigt kan vi give dem gå på mod, i forhold til at turde gå ind i en forhandling, hvor de kan være bevidste om hvad der virkelig tæller og forhåbentlig vil de kunne i tale sætte dette med tydelige argumenter…

Forhandle

Hvorfor skal jeg lære mit barn at argumentere?

Jeg tror at de fleste af os trives bedst med mest muligt enighed…

MEN måske kender du følelsen af at en samtale kan udvikle sig til en diskussion, som igen hurtigt kan kamme over i et skænderi…

Måske kender du følelsen af at have lyst til at trække dig, så snart der er optakt til en diskussion eller endnu værre, et skænderi…

Både når vi er i en samtale, diskussion eller et skænderi, handler det om at kunne argumentere for din mening, din virkelighed og ikke mindst det der er vigtigt for dig!

Det gavner os, fra barns ben at øve os på at argumentere, at kunne forklare og forsvare vores mening, virkelighed og hvad der er vigtigt for den enkelte.

Når vi, som forældre lærer vores børn at argumentere, lærer vi dem at kunne holde til at være i, ikke kun en samtale med uenighed, men også i en diskussion og et skænderi.

Hvis vi, som forældre ønsker at lære vores børn at argumentere, vil jeg opfordre til at vi, en gang imellem, giver os tid til at lytte til deres forklaring og grund – ja argumenter, for hvorfor de siger, mener og gør som de gør.

Når et barn får lov til at forklare og forsvare sig, med de argumenter de synes er relevante at sætte i spil, kan vi, som forældre hjælpe dem med at blive skarpere på hvordan de kan argumentere og hvilke grunde der er holdbare i vores familie.

Måske kender du argumentet ”Men alle de andre må…” ?
I nogle familier er det et argument der holder og i andre skaber det måske usikkerhed og tvivl omkring de beslutninger de voksne har taget. I andre igen vil dette argument, kunne blive fejet af vejen hurtigt og barnet vil blive udfordret til at søge dybere efter argumenter for sit ønske.

Under alle omstændigheder vil dette på sigt, kunne være med til at præge DIT barn i forhold til indre værdier og ikke mindst vil det kunne hjælpe dit barn til at kunne tåle når en samtale udvikler sig til en diskussion eller et skænderi…

Argumentere

KONFLIKTER

Måske påvirker det dig, som forælder, at du oplever konflikter på konflikter i DIN familie…

Hvis det ikke er børnene indbyrdes, er det måske dig og det ene eller det andet barn, din partner og et barn eller i voksne indbyrdes…

Og i bund og grund ønsker DU bare ro, hygge og en afslappet stemning – Og mon egentlig ikke også det er det de andre, i familien ønsker…???

Først og fremmest vil jeg sige, at konflikter er en del af livet!

I konflikter kan vi lære vores børn at argumentere, forhandle og ikke mindst at gå på kompromis. Og hvem vil ikke gerne have børn der formår at argumentere, forhandle og gå på kompromis?

Samtidigt kan det være gavnligt at vi, som forældre ved, at følelsen af konflikt er noget der sker indeni os.

Når børn spørger igen og igen, går til grænsen og argumenterer samt forsøger at forhandle, kan det være fordi de ikke mærker en tydelig voksen, der tager ansvar og roligt, klart og tydeligt svarer og viser hvad der er muligt… Det kan også være fordi der virkelig er noget der er vigtigt for dem og som de forsøger at få os til at forstå og så længe de ikke oplever at vi forstår dem, bliver de frustreret og bliver derfor ved og ved med at gå til os…

Vi kan derfor, som forældre når vi mærker en konflikt er undervejs, være opmærksomme på om vi er tydelige i vores svar og udmelding – Stå ved din beslutning og gentag gerne svaret. Vær tydelig i hvad DU bestemmer og giv gerne to alderssvarende valg til dit barn, ”Jeg bestemmer skærmene skal slukkes nu. Du bestemmer om du vil gøre det eller jeg skal!”.

Samtidig vil jeg opfordre til at vi, som forældre gør os umage i at forsøge at forstå vores barns virkelighed og hvorfor lige præcis det, de i nuet ”hænger fast i” er så vigtigt.

I forlængelse af det er min erfaring at det kan mindske omfanget af konflikter når vi, som forældre vælger at være bevidste om hvor langt vi vil være med til at køre en samtale ud… ”Jeg har sagt at du skal i seng nu. Hvis du har brug for det, siger jeg det gerne igen!” Hvis det er den sætning der siges igen og igen også selvom barnet forsøger at argumentere, forhandle og gå på kompromis, vil barnet mærke din tydelighed og DU har taget ansvaret for, hvornår det er hensigtsmæssigt at dit barn kommer i seng!

Vil du vide lidt mere om hvorfor jeg mener det er godt at børn får mulighed for at øve sig, når de er trygge – altså sammen med os som forældre, i at argumentere, forhandle og gå på kompromis, kan du læse med de kommende dage…

Konflikt

ALENETID

Kender du følelsen af at have en plan. Noget du har glædet dig til. Set frem til og ønsket dig skulle ske… Og så sker der noget…

Du bliver overhalet indenom af familielivet og du ser dig nødsaget til at ændre planerne og sætte dig selv, dine ønsker og behov til side!

Det sker og jeg tror det sker for os alle sammen…

Og egentlig tænker jeg at det er okay og at det hører med, når man vælger at leve med familielivet i fokus…

Dog er det en hård fin balancegang…

Det er nemlig vigtigt at vi, som forældre, også prioriterer alenetid og kærestetid <3

Gad vide om vi, som forældre, egentlig kan opdrage vores børn til at respektere, at når vi spiser til aften, skal de nogen gange være stille, så mor og far kan tale sammen… Så børnene ikke nødvendigvis behøver at være væk hjemmefra, for at vi kan have alenetid… Eller hvad hvis vi, som forældre, vælger at vores børn skal transportere sig selv til diverse fritidsaktiviteter og vi så, i stedet for at stå og kigge på dem mens de udøver deres aktivitet, brugte tiden på os selv…Til gengæld kunne vi så måske være sammen med vores børn, når alle var hjemme…

Ja der er mange måder at prioritere på og jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvad der er rigtigt eller forkert, jeg ønsker blot at skabe refleksion og øget bevidsthed omkring vores måde at være forældre på… Hvordan prioriterer du?

Alene tid

FØDSELSDAG

Den årlige tilbagevendende begivenhed, som langt de fleste børn ser frem til med glæde, begejstring, planer, ønsker og sommerfugle i maven…

Måske er det ikke helt sådan vi, som forældre, har det med afholdelse af fødselsdag…

Måske synes du det kan virker uoverskueligt hvad dit barn skal have i gave og ikke mindst hvordan den skal fejres… Måske har du, som forælder, lyst til at holde det ”småt”, men dit barn taler med iver om ”alle de andres” fødselsdage, som har budt på diverse aktiviteter, lige fra den helt store skattejagt med flotte præmier over ture i bowlinghal eller svømmehal, til heldagsarrangementer i legeland eller ”den nærmeste” forlystelsespark…

Jeg vurderer ikke på hvad der er rigtigt eller forkert.

Til gengæld vil jeg opfordre til at vi, som forældre, i den enkelte familie, finder ind til vores værdier og ressourcer og derfra tager stilling til, hvordan en fødselsdag fejres i vores familie!

Gad vide hvad du mindes som din bedste børnefødselsdag – Hvad skete der, hvad fik du, hvem var du sammen med og hvor gammel blev du?

Måske skal vi, som forældre, huske os selv og hinanden, som par, på hvad der er det vigtige for os og så glædes over, at vores barn og de børn det omgås, har mulighed for at opleve forskellige måder at blive fejret på…

Og JA, børn taler om hinandens fødselsdage, med glæde og begejstring, for børn nyder at feste, lege og være sammen på en anden måde end de er i hverdagen, hvor legeaftalerne ofte er i mindre grupper, end til en fødselsdag…

Fødselsdag

LEG

Måske kender du følelsen af at kigge på dit barn, fordybet i leg, alene og gerne sammen med andre… Måske oplever du (af og til) at dit barn har svært ved at komme i gang med en leg, alene eller sammen med andre… Måske har du prøvet at se dit barn i et fællesskab, hvor der er blevet leget frit og ikke mindst gnidningsfrit… Måske har dit barn (ofte) brug for din hjælp, når det skal og egentlig gerne vil lege med andre børn… Måske kender du følelsen af, at se dit barn overskride andre børns grænser og derved, som forældre, føle skam, skyld og dårlig samvittighed…

Under alle omstændigheder kan det være gavnligt at vide, som forældre og medforældre, at alle børn, i større eller mindre grad, ønsker at være en del af et fællesskab og nyder godt af at lege!

Faktisk er det vigtigt at børn leger – her får de bearbejdet deres oplevelser og øvet sig på at være i verden, både socialt og personligt.

Som forældre er det vigtigt at vi lærer og giver plads til, at børnene kan fordybe sig i legen – Når de er små, både alene og i samspil med os, som forældre – Når de er lidt ældre, både alene og med os, som forældre, på sidelinjen, med jævnalderen. Over tid bliver de mere og mere selvstændige, og på et tidspunkt er det minimalt at vi, som forældre, er ind over…

Selvfølgelig skal børn (i alle aldre) være søde ved hinanden, tale pænt og respektere hinanden. Vi skal, som forældre, huske os selv på, at vi lærer over tid, af erfaring og på baggrund af de tidligere erfaringer vi har…
Samtidig kan det være gavnligt at vide, at børn gør hvad de gør fordi det giver mening for dem… Så når et lille barn går hen og slår et andet barn, er det ikke for at være ondskabsfuldt, men for at undersøge – Hvad sker der, når jeg gør sådan? Det kan være frustrerende som forældre, både til det barn som slår og også det der bliver slået. Hvis vi vil være gode rollemodeller, kan forældrene sammen gå hen til børnene og trøste og gisne om de gode hensigter – ”Måske har du lyst til at lege med X. Når du gerne vil lege med andre, kan du sige ”Skal vi lege”. Måske skal jeg hjælpe dig med at spørge X om I skal lege?” Derfra vil det (alt efter børnenes alder) være hensigtsmæssigt at forældrene sætter sig sammen, på gulvet, i nærheden. Herved viser vi, at vi er lige her, hvis det bliver svært og så sidder vi her og hygger os, mens I leger…

Måske tænker du, at det bare er bedst at skille børnene og lade dem lege i hver sin ende af ”huset”… Og det er det måske også…?

Min erfaring er, at det på sigt, gavner det alle børn, fra de er ganske små, at blive trøstet, lære at give og modtage en undskyldning og ikke mindst at løse konflikterne, hvor konflikterne opstår…

MEN det kræver sine forældre, at kunne tåle alle de følelser hos eget barn, i sig selv, det andet barn og dets forældre…
LAD OS, som forældre, HJÆLPE HINANDEN! <3

Leg

I hvilken grad må vi, som forældre, opdrage, irettesætte og skælde hinandens børn ud?

Emnet blev debatteret i Mads & Monopolet i lørdags (uge 4) og det er tydeligt at det er et emne der kan sætte gang i mange ting…

Det er min overbevisning at langt de fleste forældre ønsker at deres børn opfører sig på en måde, så andre synes de er velopdragne, høflige, behagelige at være i selskab med og attraktive venner til andres børn…
Er de fleste børn ikke også sådan, det meste af tiden?

Men måske har du prøvet at have besøg af nogle af dine venner og deres børn og pludselig gør deres børn noget, som overskrider dine grænser og værdier. Måske har du været sammen med dit barn (hentet det i institution, skole, fra fritidsaktiviteten eller lignende) og oplevet andre børn handle på en uforståelig måde. Måske har du oplevet andre børn have en krænkende adfærd eller måske har du prøvet at dit eget barn er kommet rustet hjem, fordi en anden forældre er ”kommet til” at opdrage, irettesætte eller skælde ud, på dit barn…

Erik Clausen ”sagde” i hans film ”Slip hestene løs” noget alla
”Det begyndte først at gå galt, da vi stoppede med at blande os i hinandens liv og færden…”

Et langt stykke hen af vejen, giver det rigtig god mening for mig!

Som voksne og forældre er vi rollemodeller, først og fremmest for vores egne, men også hinandens børn!

Så er der børn på besøg i dit hjem, ville jeg ønske at det var naturligt og legalt at irettesætte hinandens børn, i forhold til hvordan de skal opføre sig, når de er hos Jer. Når vi, som forældre, oplever børn i samspil med andre børn gøre noget uhensigtsmæssigt, ville jeg ønske at var naturligt at opsøge børnene og tale med dem om samværsnormer. Jeg ville ønske at vi, som voksne og forældre, formåede at tale ligeværdigt og i en ordentlig tone og uden at favorisere eget eller andre børn, men at vi gik til ”opgaven” som en sund voksen, der tager ansvaret som værende ”medforældre” alvorligt.

Når det så er sagt, er min erfaring at nogle børn kan komme til at føle sig overrumplet og skældt ud…
Det er ærgerligt, både for barn og forældre, der blandede sig…

Gad vide hvad der ville ske, hvis måden at blande sig på var, at vi, som medforældre, gik til barnets/børnenes egne forældre og talte med dem om vores oplevelse… Eller hvis vi gik til de voksne der er ansvarlige omkring børnene i de situationer, hvor vi oplever konflikter, udfordringer og måske uhensigtsmæssigt adfærd… Eller gad vide hvad der ville ske, hvis vi, som forældre, (af)talte med hinanden om ”I hvilken grad vi, når børnene er i en kontekst, (hjemme hos hinanden, når vi oplever dem i institution, skole eller til fritidsaktiviteter) ønsker at vi må opdrage, irettesætte og skælde hinandens børn ud?”

Medfærældre - skæld ud

WEEKEND – Hvem tager morgen tjansen?

Måske mindes du også, nogen gange, tiden før børn…

Måske er det hovedsageligt, når det er weekend, med fokus på den rolige morgen, hvor du selv bestemte hvornår dagen begyndte. Måske oplever du at ”kampen” om hvem der tager morgen tjansen, kan medføre konflikter, frustration og en dårlig stemning…

Hvordan morgen tjansen skal foregå, når det er weekend, hjemme hos dig, er det de voksne der har ansvaret for at bestemme.

Det kan være en fin inspirationskilde at tale med sine venner om, hvordan en weekend morgen foregår hjemme hos dem, MEN også omkring dette emne er det individuelt hvad der skaber succes og trivsel i den enkelte familie.

Min opfordring vil være at vi, som forældre, i fredstid, på et andet tidspunkt end en weekend morgen, taler om hvad den enkelte kunne ønske og have behov for – for måder at gøre det på, er der nok af…

Måske vil det være naturligt at vi, som forældre, tager én morgen hver, hver anden weekend, måske er det naturligt at den ene forælder vågner først og derfor står først op, og så har mulighed for noget ”slappe tid” på et andet tidspunkt eller måske er du ene forælder i hjemmet og derfor den der altid tager morgen tjansen…

Vi kan, som forældre, med fordel huske os selv og hinanden på, at vi har ansvaret og ikke mindst muligheden for, fra børnene er helt små, at lære og vise dem, hvordan en weekend morgen foregår i vores familie, uanset om der er én eller to forældre.
Måske vil I gerne have mest muligt ud af Jeres weekend og er derfor relativt tidligt oppe og i tøjet, måske består morgen tjansen af at slænge sig i sofaen med bøger, TV, Ipad eller måske vægter I at der er ro i huset indtil klokken…

Min holdning er at vi, som forældre, undgår mange misforståelser og opnår mere trivsel og har lettere ved at være tydelige rollemodeller, når vi ved hvordan det foregår, når det er weekend hos os og hvem der tager morgen tjansen…

Jeg ønsker Jer GOD WEEKEND derude.

Weekend morgen tjansen