BØRNEOPDRAGELSE.

Med forældreskabet følger også et vist ansvar.

En del af det ansvar, er børneopdragelse.

Måske kom det som en overraskelse for dig, som forælder, hvor stor en opgave det er at opdrage børn. Måske har du nogen gange været ved at hive håret af dig selv, i forvirring og frustration over de følelser og tanker der kan opstå i forbindelse med børneopdragelse.

Måske har du nogle gange tænkt på, at det kunne være fantastisk med en hjælpende hånd og ikke mindst kompetent vejledning omkring netop de konflikter og udfordringer, der kan være i din familie.

Måske har du faktisk overvejet at søge denne vejledning, men tanken om at det er en falliterklæring, ikke at have styr på børneopdragelse, har stoppet dig…
Måske har du spurgt dig selv, uden at kunne blive klog på svaret; Hvorfor skulle jeg søge hjælp og vejledning omkring børneopdragelse og mit familieliv generelt?

Jeg synes det er rigtigt ærgerligt, når jeg bliver opmærksom på at vi, som forældre, ikke søger hjælp og vejledning, fordi vi synes det er flovt, skamfuldt og en falliterklæring.

Jeg ved, at noget af det der stresser mest, er når vi ikke føler os kompetente. Når vi mærker magtesløsheden og frustrationen omkring hvordan vi skal handle og hvad vi skal gøre.

Det påvirker vores egen trivsel og vil, på sigt, kunne påvirke familielivets generelle trivsel. Præcis derfor, er min opfordring til dig, som forælder, at mærker du utilstrækkelighed, frustration, usikkerhed og dårlig samvittighed i forbindelse med børneopdragelse, så søg hjælp!


Gode familier, har også konflikter og gode forældre søger hjælp!

 

Børneopdragelse

BEDSTEFORÆLDRE.

Måske er du forælder til mere end et barn. Måske har du eller din partner søskende, der har børn. Måske er du forælder, i en familie med dine, mine og vores børn… Og måske oplever du forskelsbehandling i forholdene mellem bedsteforældre og børnebørn…

I den forbindelse kan det være relevant at forholde sig til spørgsmål som;
Hvordan forholder vi, som forældre, os til forskelsbehandling fra bedsteforældres side?

Som forældre ved vi, at vi elsker vores børn lige højt og måske ved vi også, at vi elsker dem på forskellige måder og ikke mindst at børnene har forskellige behov og tager imod vores kærlighed på forskellige måder.

Netop derfor, synes jeg, det er så vigtigt at vores børn behandles forskelligt!

Måske har du oplevet bedsteforældre der har givet deres børnebørn gaver for forskellige beløb, ekstra fryns, ”lomme” penge eller at de har oftere et barnebarn på besøg end et andet… Måske har du, som forældre, prøvet at blive ramt af den måde ”dine og mine” forældre, vælger at være bedsteforældre på og måske er det en udfordring for dig, hvordan du skal forholde dig til dette.

Ønsker du konkret vejledning til, hvordan du, som forælder, skal forholde dig til en konkret og måske tilbagevendende situation, vejleder jeg gerne i dette. Det kræver blot at du kontakter mig.

Samtidig kan jeg, overordnet, sige, at vi ikke kan bestemme andres adfærd, MEN vi styrer selv hvordan vi forholder os, til andres adfærd.

Har bedsteforældrene for eksempel tendens til oftest at købe tøj til det ene af dine børn, kan du vælge at se på det som en kærkommen gave til at du, som forælder, så har flere penge til at købe tøj for, til det andet barn. Er det ofte det samme barn der er på besøg hos bedsteforældrene, har I, som forældre, og det andet barn en mulighed for at hygge og være sammen på en anderledes måde, end når I er der alle sammen. Måske giver bedsteforældrene de biologiske børnebørn større gaver, end bonusbørnebørnene – også selvom bonusbørnebørnene ikke har andre bedsteforældre. Kunne det måske gøre, at det blev muligt, at du, som forælder, gav bonusbørnene lidt dyrere gaver…

Og hvad er egentlig vigtigst, at vi alle bliver behandlet ens og får det samme, eller at vi bliver mødt der hvor vi er, med de behov vi har og ikke mindst at vi, som forældre, fokuserer på de muligheder der er, når for eksempel forældre byder ind i forhold til hvordan vores børn skal behandles…

Bedsteforældre - forskelsbehandling

René Kristensen

I går og i dag, tilbringer jeg i selskab med René Kristensen, som har AKT- og inklusionsområdet, samt anerkendende, relationel undervisning, som hovedområder. René Kristensen har i en årrække været en af fagredaktørerne på fagtidsskriftet Kognition og pædagogik og er desuden forfatter til eller medforfatter på en lang række artikler og bøger igennem tiden. Han har tidligere været instruktør på et systemisk, pædagogisk årskursus.

Jeg hørte bl.a. René Kristensen sige at ”Læring er forskel – Forskelle er lig viden.” og ”Vi lærer, når vi bliver mødt med noget andet, end det vi, i forvejen, gør og siger.”

Det stemmer godt overens med min vejledning, hvor jeg med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang forstyrrer de forældre, der har mod og styrke til at søge min vejledning. Du er velkommen til at kontakte mig!

Jeg ser frem til endnu en inspirerende dag!

Rene Kristensen

Hvordan skal vi forholde os til samtaler, i vuggestue, børnehave og skole, omkring vores barn?

Måske er mor og far sammen eller hver for sig og måske er der bonusforældre inde i billedet…

Under alle omstændigheder, bliver vi, som forældre, af vuggestue, børnehave og skole, af og til kaldt ind til en kortere eller længere samtale omkring vores barn, dets udvikling og trivsel.

Måske har du svært ved at se meningen med disse samtaler? Måske undrer det dig, at der ikke bliver holdt flere og ikke mindst længere samtaler, end der gør? Måske møder du op af pligt… Måske kommer du med en følelse af bekymring og nervøsitet, for hvad det professionelle personale har på hjertet eller måske fordi du igen skal sidde selv til samtalen, møde din ex eller måske dit barns bonusforælder…

Udfordringerne omkring samtalerne kan være mange og massive.

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre, husker på, at disse samtaler handler om hvordan forældre og professionelle kan samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling.

Jeg er blevet spurgt ind til min holdning omkring, hvorvidt bonusforældre skal deltage ved disse samtaler?

Som udgangspunkt vil jeg opfordre til at barnets mor og far deltager.

Der fra vil min vejledning være individuel, i forhold til inddragelse af eventuelle bonusforældre.

Hvis samarbejdet mellem de to hjem fungerer og bonusforælderen ofte er ”på banen” i samspillet med barnet, kan jeg godt se fordele ved, at også bonusforældre deltager på disse møder.

Jeg tænker at i tale sættelsen, overfor hinanden, mor og far imellem, om hvem der deltager fra de forskellige hjem og ikke mindst snakken om den enkeltes rolle i samtalen, vil fremme samarbejdet – ikke kun mellem professionelle og hjem, men også de to hjem indbyrdes.

Viden omkring dit barns og bonusbarns udvikling og trivsel er vigtigt, ligesom samarbejdet mellem mor og far er vigtigt.

I beslutningen om hvem der skal deltage ved en given samtale, tænker jeg, det er vigtigt at forholde sig til hvad den enkelte (bonus)forælder tænker, formålet med at en eventuel bonusforælder deltager eller undlader at deltage, er…

Bonusforældre med til samtale

Hvordan får jeg mit barn til at sove længe om morgenen?

Måske har du et eller flere børn, der er gode til at vågne tidligt om morgenen… Måske har du, uden held, forsøgt at få dit barn til at sove længe om morgenen, i weekenderne… Måske glemmer du at værdsætte, at dit barn vågner af sig selv i hverdagene og at du ikke behøver at vække dit barn… For hvem bryder sig om at blive vækket?

Min erfaring siger min, at det kan være en udfordring at få sit barn til at sove længe om morgenen…i hvert fald i weekenderne.
Hvad tid børn skal puttes og hvor mange timers søvn de trives bedst med er, som så meget andet, individuelt.

Jeg kan vejlede dig, som forælder, i hvordan du, højst sandsynligt, vil kunne få dit barn til at sove længe om morgenen!

Det kræver blot at du kontakter mig!

Et enkelt fif og godt råd, kunne være at I, som forældre, indstiller Jer på, i en periode, i de tidlige morgentimer at gå i rutefart mellem barnets værelse og Jeres soveværelse…

For lige som børn skal lære at gul er gul, skal børn også lære, at når jeg vågner op, er det okay at falde i søvn igen…
Det kræver ofte overskud, tålmodighed og udholdenhed fra forældrene!

Søvn - sove længe

Er jeg en god nok forælder?

Måske kender du til at stå og kigge på dig selv i spejlet og tænke ”Er jeg en god nok forælder?”

Min oplevelse er, at de fleste af os finder os selv i den situation en gang imellem…

Jeg skal ikke gøre mig til mester over, om du er en god nok forælder, men jeg er overbevist om, at du gør dit bedste og at det du gør, bliver gjort i kærlighed til dit barn.

Med min anerkendende og ressourcefokuseret tilgang støtter jeg dig som forælder i, at blive opmærksom på hvordan du agerer i samspillet med og overfor dit barn.

Jeg går ind og hjælper dig med at finde alternative måder at handle på, i de situationer hvor der gang på gang opstår konflikter og du oplever dig selv skælde ud, få dårlig samvittighed og være fuld af afmagt…

Min vurdering er at, gode familier har også konflikter og gode forældre søger vejledning. Det er hverken flovt eller en falliterklæring, men skærpet kærlig til dine børn.

Hvordan skal jeg forholde mig til opdragelsen af min kærestes barn?

Hvis din familie består af dine, mine og vores børn… eller måske ”blot” dine og vores… eller måske ”kun” kærestens barn, kan et spørgsmål som ”Hvordan skal jeg forholde mig til opdragelsen af min kærestes barn?” være et ømtåleligt emne!

Fordi to voksne mennesker, der i forvejen er forældre, forelskes, er det ikke ens betydende med at de er enige om børneopdragelse.
Og bliver disse to voksne kærester, hvor ”hver vores” børn bliver en del af familielivet, kan der være mange følelser forbundet med spørgsmålet…

Min erfaring siger mig, at vi, som forældre, håber på at andre voksne (og børn) kan lide vores børn og at det helst ikke skulle være nødvendigt at andre, som sådan, opdrager på dem… MEN når en ny familie dannes, uanset om de voksne bor sammen eller ”blot” ofte er sammen hos den ene eller den anden og også selvom barnet har en mor i et hjem og en far i et andet, så mener jeg det er essentielt, som forældre, at forholde sig til hvordan man forholder sig til opdragelsen af sin kærestes barn!

Som forældre kender vi bedst vores børn og vi ved hvordan vores børn er vant til at der bliver ageret og reageret på og omkring dem og deres adfærd. Dette er vigtig viden!

Samtidig tænker jeg, at det vil styrke familielivet i sammenbragte familier, at vi, som forældre, først indbyrdes og siden overfor børnene, i tale sætter hvordan de voksne vil have det er!

Min holdning er, at det er individuelt hvornår, i hvilken grad og i hvilket hjem, det vil være hensigtsmæssigt at blande sig i opdragelsen af sin kærestes barn – MEN hvor vil jeg ønske for børn og ikke mindst forholdet mellem de sammenbragte forældre, at vi, som forældre, fra start kan tale med hinanden, om børneopdragelse…

Min opfordring til sammenbragte forældre er, vær omsorgsfulde og nysgerrige overfor hinanden, også på måden der opdrages på.
Vær opmærksom på ikke at være for kritisk og vær opmærksom på, at din ”nye” med forælder, kommer fra nogle andre familienormer og derfor vil kunne lære af din måde at være sammen med børn på og samtidig være med til at perspektivere og ændre på nogle af de mønstre, der er i din måde at være sammen med dine børn på.

Tal med hinanden, som sammenbragte forældre, om hvornår, i hvilken grad og i hvilket hjem det er acceptabelt at opdrage på hinandens barn…
Tal med hinanden om, hvordan I, på en konstruktiv måde, får sagt til og fra overfor hinanden og hvordan I støtter hinanden og hvordan I kan vise loyalitet overfor hinanden, i samspillet med egne og hinandens børn.

Jeg vejleder gerne i forbindelse med konkrete udfordringer.

Sammenbragte

GODE FAMILIER HAR OGSÅ KONFLIKTER – GODE FORÆLDRE SØGER VEJLEDNING

Som familievejleder, vejleder jeg forældre, som har mod og styrke til at erkende at det vil være gavnligt for familiens generelle trivsel, at der ændres noget adfærd i familien.

Som mor til tre og hustru til deres far, kender jeg også privat til den sårbarhed, magtesløshed og dårlige samvittighed der kan opstå i forældreskabet, parforholdet og familielivet generelt… Mine grænser bliver også prøvet af og jeg oplever også uhensigtsmæssig og uønsket adfærd.

I disse situationer kræver det, at vi, som forældre, opdager og erkender at der er konflikter og at det er en udfordring at få ”konflikterne til at forsvinde”. Derefter kræver det mod og styrke at søge vejledning og det kræver vilje til, som forældre, at ville ændre adfærd og måder at være i samspil med sit barn på.

Gennem 13 års praksiserfaring indenfor det pædagogiske felt, med blandt andet fokus på forældrenes rolle omkring børnenes opdragelse og trivsel og med et solidt teoretisk fundament og en hel del efteruddannelse, føler jeg mig kvalificeret til, med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, at vejlede forældre.

Mine opdateringer er ment som et venligt vink om, at de konflikter der er i din familie, ikke er enestående – Vi er mange der kender til den samme slags følelser, tanker og situationer!

Hvis der er udfordringer, konflikter og uoverskuelige situationer i din familie, er der hos mig mulighed for at søge vejledning.

Ved at kontakte mig, kan du, som forælder, få konkrete redskaber, så der bliver færre konflikter, mindre skæld ud, forældre der tager ansvar og børn der hører efter.

Du er også velkommen til at sende mig en mail eller besked, hvor du stiller et spørgsmål, som inspiration til en opdatering, eller du kan vælge at kommentere, når jeg opfordre til at du skal fuldende en sætning…

Under alle omstændigheder – TAK for din interesse for Familielivet i fokus <3 Jeg håber det hjælper lidt mere trivsel indenfor hjemme hos dig <3

Skal jeg belønne mit barn, når det klarer sig godt?

Måske kender du følelse af at blive virkelig stolt, når dit barn gør noget godt, for sig selv eller for fællesskabet. Måske kender du følelsen af, at det ville være hensigtsmæssigt at dit barn gjorde lidt mere af det gode… Et eksempel kunne være, at det ville passe dig, som forældre – på dit barns vegne, godt hvis dit barn fik gode karakter, scorede flere mål i kampene til bold eller slog en rekord, når der er mulighed for det…

Som voksen har du måske mærket det drive der kan komme, når du ved der følger noget godt med, når du gør noget godt… Og måske har du erfaret, at det har været med til at motivere, når der skulle præsteres…

Og det er så sandt som det er sagt.
Motivation skaber gejst, styrke og vilje!

Så svaret til spørgsmålet, ”Skal jeg belønne mit barn, når det klarer sig godt?” giver vel næsten sig selv… Belønning kan være motiverende og derfor være med til at få dit barn til kæmpe lidt ekstra.

Der er samtidig to ting jeg vil opfordre til at vi, som forældre, er opmærksomme på, i forbindelse med at give belønning.

Den ene er, hvad vi vælger at give i belønning.
Gad vide hvad barnet vil sætte størst pris på, kontanter eller en oplevelse med familie eller venner? Og gad vide hvad de får ud af at modtage det ene frem for det andet…
Den anden ting er, hvad mon vi lærer vores børn, ved at vise dem, at når det går godt, så får du en belønning…
Hvad så når det ikke går så godt… Er vi, som forældre, så ikke stolte af vores børn…???

Belønning er en hårfin grænse og står du i en situation, hvor du overvejer, hvordan du skal motivere, anerkende eller vise, dit barn, at du er stolt, men at en ekstra indsats vil gavne, så vil jeg gennem konkret vejledning, kunne være med til at give dig indblik i hvordan du hensigtsmæssigt vil kunne belønne dit barn, når det klarer sig godt!

Belønning

Hvordan forholder jeg mig til mit barns vægt?

Måske har du, som forælder, prøvet at mærke sårbarhed omkring dit barns vægt. Måske faldt der mange kommentar da dit barn var helt lille, som lød i retningen af ”Der er da noget at stå imod med, hvis dit barn bliver sygt”. Og som barnet vokser, har du måske set tøj modellerne og ”i det skjulte” sammenlignet størrelsen med dit barn… Måske har du prøvet at få en besked fra lægen eller sundhedsplejersken, om at det er vigtig at spise sundt og at det er usundt at veje henholdsvis for lidt eller for meget… Måske har du en teenager pige, der savner kurver og som ofte må lægge øre til kommentar som ”Hold da op hvor er du tynd” – og måske er det sagt som en kompliment, men du ved hvad din datter drømmer om… Eller måske har du en dreng, som gentagne gange kommer hjem og fortæller om, at han er den sidste der bliver valgt til fodbold og som ofte oplever skjulte og dømmende blikke, hvor øjnene siger ”Slaske” – og godt nok bliver der intet sagt, men du ved, dit barn mærker det…

Måske har du også taget dig selv i, at observere, tænke eller kommentere på dit eget eller andre børns vægt…

Min oplevelse er, at der er rigtig mange børn og unge mennesker, der tillægger deres vægt stor betydning. Mange lever med en eller anden form for spiseforstyrrelse…

Jeg opfordrer til at vi, som forældre, gør os umage med ikke at tillægge vores eget eller andre børns vægt værdi og opmærksomhed.

Både barn og forældre kan være usikre omkring vægten og der følger en sårbarhed med, i forhold til om vægten vil påvirke barnets trivsel, både socialt og ikke mindst fysisk.

Gad vide hvorfor det er så vigtigt at tillægge vægten så meget opmærksomhed??? Mon både barn og forældre, oftest, ikke godt er klar over hvad vægten viser??? Jeg synes vi, som forældre, skal forholde os til vores barns vægt, men allermest skal vi have fokus på, at give vores barn sunde vaner og ikke mindst lade barnet mærke, at det er elsket som den det er…

Mit barns vægt