Har du talt med dit barn i dag?

Måske mindes du også dette motto fra et helt andet årtusinde…

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre husker at få talt med vores børn, gerne hver dag!

Det kan være om morgenen, over morgenmaden, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad glæder du dig allermest til i dag?” eller over aftensmaden, hvor vi eventuelt kunne spørge ”Mon du har lært noget nyt i dag?” eller om aftenen, ved puttetid, hvor vi med de yngste kan gennemgå dagens strabadser og lade dem tale mest muligt og de ældre, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad er det vigtigste FOR DIG at tale med mig om lige nu?”.

På denne måde giver vi vores børn mulighed for at fortælle os om stort og småt, både når hele familien er samlet og når et barn er alene med en voksen.

I forbindelse med spørgsmålet, ”Har du talt med dit barn?”, kan svære vilkår, situationer og perioder også i tale sættes.

Måske er der et sygt familiemedlem i din familie, en fyring der er blevet en realitet og derved ændret økonomi, et kæledyr der er blevet sygt og skal aflives, en skilsmisse under opsejling eller hvad med den krig og ufred der er ude i verden og ”pludselig” også kom til Danmark…

Når den barske virkelighed banker på, bliver også vi voksnes grundvold rystet! Måske er vi ikke bevidste om det, men vi påvirkes (selvfølgelig – og ikke mindst heldigvis) af de ting der sker omkring os…

Og min overbevisning er, at børnene mærker det – også selvom vi bevidst gør os umage, for at fortsætte hverdagen…

Og ofte er fantasien værre end virkeligheden og i hvert fald værre end fornemmelser og uvisheden!

Min opfordring til dig, som forældre er at du skal tale med dit barn – også om det svære!

Er det en konflikt mellem dig og dit barn, så tal om det i ”fredstid”, er det noget der handler om ufred og sygdom, så tal om det i en weekend, om morgenen eller tidligt på dagen, så barnet har god tid til at vende tilbage med spørgsmål – inden det skal sove! Er det en fyring, ændret økonomi eller et sygt kæledyr der skal aflives, kan det være en eftermiddag i ro og mag, hvor dit barn mærker, at du som voksen er okay og at du kan klare diverse spørgsmål og at børnene bliver kede af det.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på barnets alder, i forhold til hvordan det siges, hvor det siges, hvilke ord der bruges og ikke mindst i hvor lang tid samtalen varer.

Hvis du sidder i en situation hvor du tænker det vil være gavnligt for dig, som forældre at få viden om hvordan du bedst informerer dit barn – og måske hver enkelt af dine børn – om en svær og problematisk situation, kan du kontakte mig og jeg vil kunne vejlede specifikt.

Har du talt med dit barn

WEEKEND – Hvem tager morgen tjansen?

Måske mindes du også, nogen gange, tiden før børn…

Måske er det hovedsageligt, når det er weekend, med fokus på den rolige morgen, hvor du selv bestemte hvornår dagen begyndte. Måske oplever du at ”kampen” om hvem der tager morgen tjansen, kan medføre konflikter, frustration og en dårlig stemning…

Hvordan morgen tjansen skal foregå, når det er weekend, hjemme hos dig, er det de voksne der har ansvaret for at bestemme.

Det kan være en fin inspirationskilde at tale med sine venner om, hvordan en weekend morgen foregår hjemme hos dem, MEN også omkring dette emne er det individuelt hvad der skaber succes og trivsel i den enkelte familie.

Min opfordring vil være at vi, som forældre, i fredstid, på et andet tidspunkt end en weekend morgen, taler om hvad den enkelte kunne ønske og have behov for – for måder at gøre det på, er der nok af…

Måske vil det være naturligt at vi, som forældre, tager én morgen hver, hver anden weekend, måske er det naturligt at den ene forælder vågner først og derfor står først op, og så har mulighed for noget ”slappe tid” på et andet tidspunkt eller måske er du ene forælder i hjemmet og derfor den der altid tager morgen tjansen…

Vi kan, som forældre, med fordel huske os selv og hinanden på, at vi har ansvaret og ikke mindst muligheden for, fra børnene er helt små, at lære og vise dem, hvordan en weekend morgen foregår i vores familie, uanset om der er én eller to forældre.
Måske vil I gerne have mest muligt ud af Jeres weekend og er derfor relativt tidligt oppe og i tøjet, måske består morgen tjansen af at slænge sig i sofaen med bøger, TV, Ipad eller måske vægter I at der er ro i huset indtil klokken…

Min holdning er at vi, som forældre, undgår mange misforståelser og opnår mere trivsel og har lettere ved at være tydelige rollemodeller, når vi ved hvordan det foregår, når det er weekend hos os og hvem der tager morgen tjansen…

Jeg ønsker Jer GOD WEEKEND derude.

Weekend morgen tjansen

Hvordan skal vi forholde os til samtaler, i vuggestue, børnehave og skole, omkring vores barn?

Måske er mor og far sammen eller hver for sig og måske er der bonusforældre inde i billedet…

Under alle omstændigheder, bliver vi, som forældre, af vuggestue, børnehave og skole, af og til kaldt ind til en kortere eller længere samtale omkring vores barn, dets udvikling og trivsel.

Måske har du svært ved at se meningen med disse samtaler? Måske undrer det dig, at der ikke bliver holdt flere og ikke mindst længere samtaler, end der gør? Måske møder du op af pligt… Måske kommer du med en følelse af bekymring og nervøsitet, for hvad det professionelle personale har på hjertet eller måske fordi du igen skal sidde selv til samtalen, møde din ex eller måske dit barns bonusforælder…

Udfordringerne omkring samtalerne kan være mange og massive.

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre, husker på, at disse samtaler handler om hvordan forældre og professionelle kan samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling.

Jeg er blevet spurgt ind til min holdning omkring, hvorvidt bonusforældre skal deltage ved disse samtaler?

Som udgangspunkt vil jeg opfordre til at barnets mor og far deltager.

Der fra vil min vejledning være individuel, i forhold til inddragelse af eventuelle bonusforældre.

Hvis samarbejdet mellem de to hjem fungerer og bonusforælderen ofte er ”på banen” i samspillet med barnet, kan jeg godt se fordele ved, at også bonusforældre deltager på disse møder.

Jeg tænker at i tale sættelsen, overfor hinanden, mor og far imellem, om hvem der deltager fra de forskellige hjem og ikke mindst snakken om den enkeltes rolle i samtalen, vil fremme samarbejdet – ikke kun mellem professionelle og hjem, men også de to hjem indbyrdes.

Viden omkring dit barns og bonusbarns udvikling og trivsel er vigtigt, ligesom samarbejdet mellem mor og far er vigtigt.

I beslutningen om hvem der skal deltage ved en given samtale, tænker jeg, det er vigtigt at forholde sig til hvad den enkelte (bonus)forælder tænker, formålet med at en eventuel bonusforælder deltager eller undlader at deltage, er…

Bonusforældre med til samtale

Hvordan skal jeg forholde mig til opdragelsen af min kærestes barn?

Hvis din familie består af dine, mine og vores børn… eller måske ”blot” dine og vores… eller måske ”kun” kærestens barn, kan et spørgsmål som ”Hvordan skal jeg forholde mig til opdragelsen af min kærestes barn?” være et ømtåleligt emne!

Fordi to voksne mennesker, der i forvejen er forældre, forelskes, er det ikke ens betydende med at de er enige om børneopdragelse.
Og bliver disse to voksne kærester, hvor ”hver vores” børn bliver en del af familielivet, kan der være mange følelser forbundet med spørgsmålet…

Min erfaring siger mig, at vi, som forældre, håber på at andre voksne (og børn) kan lide vores børn og at det helst ikke skulle være nødvendigt at andre, som sådan, opdrager på dem… MEN når en ny familie dannes, uanset om de voksne bor sammen eller ”blot” ofte er sammen hos den ene eller den anden og også selvom barnet har en mor i et hjem og en far i et andet, så mener jeg det er essentielt, som forældre, at forholde sig til hvordan man forholder sig til opdragelsen af sin kærestes barn!

Som forældre kender vi bedst vores børn og vi ved hvordan vores børn er vant til at der bliver ageret og reageret på og omkring dem og deres adfærd. Dette er vigtig viden!

Samtidig tænker jeg, at det vil styrke familielivet i sammenbragte familier, at vi, som forældre, først indbyrdes og siden overfor børnene, i tale sætter hvordan de voksne vil have det er!

Min holdning er, at det er individuelt hvornår, i hvilken grad og i hvilket hjem, det vil være hensigtsmæssigt at blande sig i opdragelsen af sin kærestes barn – MEN hvor vil jeg ønske for børn og ikke mindst forholdet mellem de sammenbragte forældre, at vi, som forældre, fra start kan tale med hinanden, om børneopdragelse…

Min opfordring til sammenbragte forældre er, vær omsorgsfulde og nysgerrige overfor hinanden, også på måden der opdrages på.
Vær opmærksom på ikke at være for kritisk og vær opmærksom på, at din ”nye” med forælder, kommer fra nogle andre familienormer og derfor vil kunne lære af din måde at være sammen med børn på og samtidig være med til at perspektivere og ændre på nogle af de mønstre, der er i din måde at være sammen med dine børn på.

Tal med hinanden, som sammenbragte forældre, om hvornår, i hvilken grad og i hvilket hjem det er acceptabelt at opdrage på hinandens barn…
Tal med hinanden om, hvordan I, på en konstruktiv måde, får sagt til og fra overfor hinanden og hvordan I støtter hinanden og hvordan I kan vise loyalitet overfor hinanden, i samspillet med egne og hinandens børn.

Jeg vejleder gerne i forbindelse med konkrete udfordringer.

Sammenbragte

Hvorfor skulle jeg opsøge hjælp og vejledning til det at være forældre og familielivet generelt?

Jeg bliver af og til spurgt; ”Hvorfor skulle jeg opsøge hjælp og vejledning til det at være forældre og familielivet generelt?”                                                                         Det er min overbevisning, at flere af os kender til både frustration, sårbarhed og usikkerhed, i forbindelse med at være forældre og vores familieliv generelt… Mange af os, kender måske også til frustration når f.eks. bilen er i uorden og usikkerhed når hunden ikke lystrer, ligesom vi mærker sårbarhed, når økonomien ikke hænger sammen eller vi kan være i tvivl om hvilket lån vi skal tage. De fleste jeg kender sender uden videre bilen på værksted og får fagpersoner til at kigge på den og give gode råd i forhold til, hvad det vil være hensigtsmæssigt at få lavet, nu og på sigt. Mange går gerne til hundedressur, så både hund og ejer, får øvet sig i at være sammen, som herre og hund. Ligesom de fleste af os, med glæde, benytter vores bankrådgiver og lade denne vejlede os, i alvorlige økonomiske hensenender. Og mange af os, synes det er betrykkende, beroligende og indsigtsgivende at inddrage fagpersoner, som kan hjælpe os med at forstå vores udfordringer, så vi fremadrettet kan handle hensigtsmæssigt. Vi lader os gerne inspirere og præge af deres faglighed. I forlængelse af den viden er jeg forundret og lidt ærgerlig over, at mange giver udtryk for at det er pinligt og generelt fremkalder følelsen af utilstrækkelighed, hos mange af os, når vi mærker frustration, sårbarhed og usikkerhed, i forbindelise med at være forældre og vores familieliv generelt. Jeg ønsker det, meget snart, bliver legalt og ganske almindeligt og naturligt at vi, som forældre, taler med hinanden om vores frustration, sårbarhed og usikkerhed og at vi, i forlængelsen af disse følelser, søger faglig kompetent vejledning, hos fagpersoner, som kan være med til at mindske frustration, sårbarhed og usikkerhed! Vil DU være front figur og blive mere sikker som forælder og skabe, mest mulig, stabilitet i dit familieliv, kan du kontakte mig, allerede nu!

Hvordan husker vi, som forældre, hinanden og bevarer kærligheden?

Det er alment kendt, at mange bliver skilt omkring sommer- og jule- ferie… Det er min overbevisning, at når vi går ind i, og siger ”JA” til, et parløb, der involverer familie, venner og ikke mindst børn, så er det, i langt de fleste tilfælde, med ønsket om at høre til og skabe noget langvarigt, varmt og trygt. Som børnene kommer til, hverdagen flyver og arbejdet fylder, kan vi, som kærester, komme til at tage hinanden for givet, glemme hinanden, for ikke at nævne den irettesættende og forhandlende tone, der kan komme til at fylde, med praktiske ting der skal ordnes, aktiviteter der skal arrangeres, med mere… Jeg vil gerne opfordre til at vi, som forældre, af og til stopper op, og prioriterer at spørge hinanden og os selv ”Hvordan husker vi, som forældre, hinanden og bevarer kærligheden?” Jeg tænker at vi, på trods af mange års venskab og parforhold, hver især skal vælge at gøre os umage for at bemærke hinanden, spørge ind til hinanden og værdsætte de bedste egenskaber, hos hinanden. Der er mange måder at være sammen på og måske skal vi, som kærester, blot huske på hvad vi gjorde da vi ikke havde kendt hinanden så længe… Mange af os talte med hinanden, i mange lange timer. Vær f.eks. nysgerrig ”Hvordan vil du beskrive dig selv i dag, til en person du lige har mødt?” eller vær indlevende ”Jeg tror, hvis det var muligt, at du allerhelst ville udfylde din fritid med…”. I kan også vælge den informerende samtale, med fokus på enten ”Det jeg allerhelst vil fortælle dig, om mig selv lige nu, er…” eller ”Det jeg værdsætter allermest ved os og ikke mindst DIG, er…”. Så, tilbage til spørgsmålet, ”Hvordan husker vi hinanden og bevarer kærligheden?” Hvis vi husker hinanden, er min overbevisning, at der stor sandsynlighed for at vi bevarer kærligheden!

Bevar kærligheden

Hvad er det gode familieliv?

Det gode familieliv… Hvad er det gode familieliv for dig? Hvordan forener du familieliv og dine personlige ønsker og behov? Jeg er af den overbevisning, at det er hensigtsmæssigt med familielivet i fokus at vi, som forældre, forener os med, at mens vores børn er små, er det vigtigt at vi er nærværende og skaber ro og genkendelighed, for børnene og for os selv. Som børnene bliver ældre bliver der mere og mere ”plads” til at vi atter kan realisere, og bruge tid for og på os selv. Dette både i forhold til, ikke kun, hvor mange timer vi bruger ude kontra hjemme, men også hvordan vi så bruger de timer vi er hjemme, så det er et bevidst valg vi, som forældre, tager, i forhold til hvad eller rettere i hvor lang tid, vi bruger f.eks. foran en skærm, med at lære vores børn (samværs) alternativer, med job, studie, selvudvikling og at være ude med venner/veninder… Måske kan vi, som forældre, hjælpe os selv, ved at stoppe op for at overveje hvad vi ønsker vores børn skal huske os for, når de bliver ”gamle” og så bruge det som pejlemærke, for at forene ”Det gode børneliv” – ”Det gode voksenliv” og ”Det gode familieliv”.

Det gode familieliv

Hvad er det gode voksenliv?

Det gode voksenliv… Hvad er det gode voksenliv for dig? Indebærer det nødvendigvis børn? Det gode forældreliv… Hvad er det gode forældreliv for dig? Indebærer det nødvendigvis mere end én forælder? Og hvordan forener du arbejdsliv og familieliv? Hvordan forener du familiens interesser med dine personlige interesser – Supplerer eller ”irriterer” de hinanden? Har du overhovedet gjort dig nogle af disse tanker? Er du bevidst om, alene eller sammen med din partner, hvordan du/I prioriterer? Føler du der er plads til dig og dine behov i familielivet? Og vis behov kommer først, børnenes, din partners eller dine? Jeg kunne blive ved at stille refleksive spørgsmål, men tænker jeg har fået dig sporet ind på, at nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at stoppe op og overveje hvilke valg og ikke mindst prioriteter vi tager i livet… Min overbevisning er, at noget der virkelig kan dræne, uanset om det er i forhold til børnene, familien generelt, arbejdet eller venner, så er det dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, kan være godt, i forhold til at vi lige bliver opmærksomme på vores valg – Når vi så mærker den dårlige samvittighed, mener jeg det vil være hensigtsmæssigt lige at stoppe op og tage et bevidst valg, måske i samme retning som vi allerede valgte og måske med justeringer af prioriteter . Når vi, som forældre, så har valgt, uanset om det er at arbejde meget – så job ambitionerne bliver udlevet og så vi har penge nok til at give vores børn det liv, vi værdsætter, eller om det er at arbejde lidt – fordi vi vægter ro i hverdagen og så til gengæld (muligvis) ikke har råd til at have (alle) de oplevelser med familien, vi kunne ønske os, så vil jeg virkelig ønske at vi, som forældre kunne tage imod den dårlige samvittighed, som en kærkommen mulighed for at stoppe op og få styr på prioriteterne og derfra slippe den… INGEN kan i det lange løb, bruge dårlig samvittighed til noget konstruktivt!

Det gode voksenliv

Parforholdet…og naboens børn…

Parforholdet…Og naboens børn… Vi kender sikkert alle sammen ordsproget om at ”Græsset er grønnere, ovre hos naboen”. Og sådan kan det også godt se ud, især på afstand… Vi følger hinanden på afstand og mange af os har sikkert oplevet, tænkt og følt at, hos naboen er der bare altid mere ro på, også selvom de har gang i meget mere end os! Børnene er altid så høflige når de kommer over og leger, eller spørger om de må låne en dåse hakkede tomater. Gennem vinduet, kan det ses at der altid er så ordentlig, ryddet op og med levende lys. Hun smiler glad og oser af overskud, når vi mødes på vej ud af døren om morgenen og han går fløjtende rundt og ordner udenfor, både til hverdag og i weekenderne… Og gid de virkelig har det så godt, som det kan virke for naboen! Fra deres side af hækken, ser de måske ”naboen” som, virkelig formår at skabe ro omkring familien og hygger sig i sit eget og hinandens selskab, mens vi bliver nød til at være på farten, for at mærke ro… Og måske føler de sig heldige, fordi ovre hos ”naboen”, kan de altid sende børnene over og lege, der er nemlig ro på, og hvor er det beundringsværdigt, som de altid lige har ekstra mad, som vi kan låne når der ikke er styr på aftensmad og indkøb. Måske bliver der ryddet op i det ydre, i forsøget på at skabe mere ro indeni og tændt lys, i håb om at roen falder over os og med vished om at vinduerne vender lige ud mod vejen… Smilet om morgenen, kan (forhåbentligt) være ægte, men hvem ved egentlig hvad der er gået forud…??? Og mens han går rundt udenfor og ordner, kigger han måske over hækken og ser ”naboerne” gå udenfor, hele familien, og ordne, have bål og hjælpe hinanden… Ja hvis det er det vi vil, kan vi, som familie, godt få vores liv til at se ”rosenrødt” ud, vi kan også kigge over til naboen og ønske os noget andet end det vi har… Jeg tænker at faktum er, at græsset er grønnere, der hvor vi vander det! Pas godt på hinanden og kærligheden.

Er græsset grønnere