Hvordan forholder jeg mig til mine børns forskellighed?

Taknemlig og inspireret, af en modig mor, der har kommenteret på en af mine opdateringer, er dagens spørgsmål;

Hvordan forholder jeg mig til mine børns forskellighed?

Måske har du et eller flere børn, som du godt er klar over er individuelle personligheder og ikke mindst er det en kendsgerning at de agerer og reagerer forskelligt, på verden og mennesker omkring dem, ligesom du, som forælder, måske har erfaret at de opfanger beskeder forskelligt…

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så har du muligvis allerede svaret i dig…

Vores børn ER nemlig forskellige og trives derfor bedst med at blive behandlet forskelligt og talt til på forskellige måder…
Jeg tænker det er vigtigt at vi, som forældre, er skarpe på forskelligheden hos vores børn og at vi husker denne forskellighed i vores måde at være sammen med og overfor vores børn på.

Så når vi, som familie, skal ud af døren om morgenen kan det godt være at et barn har brug for gentagne støtte og guidning i hvad er ”næste skridt”, mens et andet – også selv om det er yngre – selv magter denne situation. Når vi så er kommet ud af døren og er landet i f.eks. en forlystelsespark, er der måske et barn der bare har lyst til at prøve det hele, igen og igen og derfor vil nyde godt af at have et turbånd, mens et andet måske vil få mere ud af at have lidt penge på lommen til et skydetelt, maskinen hvor man kan fange en bamse eller til fiskedammen. For mig at se, er det ene ikke bedre end det andet – Det vigtige må være at blive mødt der hvor man, som barn, er og ikke mindst som den man er!

Forskellighed