Hvad er det gode børneliv?

Det gode børneliv…

Hvis vi, som forældre, spurgte vores børn, ”Hvad er det gode børneliv?” Gad vide hvad de så ville svare… Mon de ville sige, at de værdsætter at vi alle er ude af døren flere timer om dagen, end vi er hjemme? Mon de, i det lange løb, ville ønske at de kunne bestemme (det meste) derhjemme? Hvad ville de mon sige om at være på farten kontra at være hjemme uden andre planer, end dem der opstår spontant… Hvad kender nutidens børn (overhovedet!) til spontanitet?  Hvad mon de kender, af alternativer til at vi, hver især, sidder sammen bag en skærm og hygger os, side om side? Ville de mon vælge flest timer i selskab med deres familie eller venner? Og noget helt andet… Kan børn egentlig tage ansvar for, hvad der er det gode børneliv…? Jeg tror det er både sundt og motiverende, for børn, at føle sig hørt, mødt og inddraget i beslutninger der tages for og omkring dem. Ligesom jeg tror at vi, som forældre, gør alt hvad vi kan, for at give vores børn det gode børneliv! Jeg tænker vi, som forældre, skal være bevidste om og tage ansvar for at skabe det gode børneliv, for vores børn! Som udgangspunkt, er min overbevisning at vi giver vores børn, et godt børneliv, ved at være tydelige, forudsigelige, omsorgsfulde, nærværende og ansvarstagende forældre. Jeg mener vi skal give (alderssvarende) frihed under ansvar, samtidig med at vi viser interesse og arrangement i deres liv og færden. Vi skal blande os og forholde os, ligesom vi skal vide at vi (konstant) er rollemodeller, for vores børn…

Ønsker du konkret vejledning, er alt hvad det kræver, at du kontakter mig…

Billedelogo

by Familielivet i fokus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *