Hvad er det gode voksenliv?

Det gode voksenliv… Hvad er det gode voksenliv for dig? Indebærer det nødvendigvis børn? Det gode forældreliv… Hvad er det gode forældreliv for dig? Indebærer det nødvendigvis mere end én forælder? Og hvordan forener du arbejdsliv og familieliv? Hvordan forener du familiens interesser med dine personlige interesser – Supplerer eller ”irriterer” de hinanden? Har du overhovedet gjort dig nogle af disse tanker? Er du bevidst om, alene eller sammen med din partner, hvordan du/I prioriterer? Føler du der er plads til dig og dine behov i familielivet? Og vis behov kommer først, børnenes, din partners eller dine? Jeg kunne blive ved at stille refleksive spørgsmål, men tænker jeg har fået dig sporet ind på, at nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at stoppe op og overveje hvilke valg og ikke mindst prioriteter vi tager i livet… Min overbevisning er, at noget der virkelig kan dræne, uanset om det er i forhold til børnene, familien generelt, arbejdet eller venner, så er det dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed, kan være godt, i forhold til at vi lige bliver opmærksomme på vores valg – Når vi så mærker den dårlige samvittighed, mener jeg det vil være hensigtsmæssigt lige at stoppe op og tage et bevidst valg, måske i samme retning som vi allerede valgte og måske med justeringer af prioriteter . Når vi, som forældre, så har valgt, uanset om det er at arbejde meget – så job ambitionerne bliver udlevet og så vi har penge nok til at give vores børn det liv, vi værdsætter, eller om det er at arbejde lidt – fordi vi vægter ro i hverdagen og så til gengæld (muligvis) ikke har råd til at have (alle) de oplevelser med familien, vi kunne ønske os, så vil jeg virkelig ønske at vi, som forældre kunne tage imod den dårlige samvittighed, som en kærkommen mulighed for at stoppe op og få styr på prioriteterne og derfra slippe den… INGEN kan i det lange løb, bruge dårlig samvittighed til noget konstruktivt!

Det gode voksenliv

by Familielivet i fokus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *