Hvad tid skal jeg putte mit barn?

Måske kender du til usikkerheden omkring at skulle tage en beslutning, på dit barns vegne. Måske har du mærket sårbarheden, når et barn kommer hjem og siger ”Men alle de andre må…”. Måske har du mærket ambivalente følelser, der på den ene side taler for at dit barn, f.eks. skal være længe oppe og have det hele med, samtidig med at du, som forælder, ved at dit barn bliver overtræt – om ikke på selve aftenen, så dagene efter…

Jeg tror på at vi, som forældre, vil gøre alt det bedste for vores kære poder og at vi jo ”bare” ønsker, at de ikke går glip af noget og at de kan tale med, når de andre børn taler om f.eks. den sene julekalender, julefrokoster og årsskiftet med hop ind i det nye år, etc.

Jeg vil opfordre til at vi, som forældre, stopper op og hjælper os selv, i hvert vores hjem, med at blive bevidste om, for vis skyld der sættes eller ikke sættes grænser og regler op, f.eks. omkring sengetider. Hvad er det værste der kan ske, ved at vi sætter grænser, er tydelige voksne der tager ansvar og viser vores børn at det er os der bestemmer… Hvad er det værste der kan ske, hvis vi, som forældre, putter vores børn, når de er trætte og de derfor ikke kan tale med om ”alting”… Og hvad er værst, at vores børn mærker tydelige voksne, der tør og gør, tage valg – der ja, nogen gange kan virke møj urimelige – og ikke mindst ansvar! Eller at vores børn bliver vænnet til, at når de andre må, må du også og du skal i hvert fald ikke skille dig ud fra flokken og sige at du ikke må…har…kan…gør…

Sengetid

by Familielivet i fokus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *