Hvorfor skal jeg lære mit barn at gå på kompromis?

Som rosinen i pølseenden, i forhold til at kunne argumentere og forhandle, er det essentielt, som menneske at kunne gå på kompromis!

Rigtig mange relationer handler om at give, tage, få og modtage.

Måske kender du også udtrykket ”Man kan ikke få i både pose og sæk” eller hvad med at ”dele sol og vind lige” og ”man kan ikke blæse og have mel i munden”…

Ja hvem har ikke prøvet at gå på kompromis…???

Måske kender du følelsen af sejr, efter en mere eller mindre argumenterende og forhandlende samtale, hvor du fik det næsten som du ville… Eller hvad med den gang, hvor du bare bagefter var rigtig træt af det, fordi du måske ikke fik formidlet dit synspunkt og dine værdier tydeligt nok og i hvert fald ikke følte dig forstået, men til gengæld overrumplet i forhold til den endelige beslutning…

Det kan være rigtig hårdt at skulle gå på kompromis og derfor er også det givtigt for børn at få lov at øve sig på i familielivets trygge rammer.

Når et barn, nogen gange, får lov til at øve sig i at argumentere og forhandle omkring beslutninger som betyder noget for dem, hjælper vi, som forældre dem med at blive skarpe på deres prioriteter. I disse situationer kan vi, som forældre også være rollemodeller i forhold til at vise vores børn, at det er af betydning for den enkelte at modparten i en samtale, diskussion eller et skænderi, gør sig umage i et forsøg på at forstå den andens virkelighed og oplevelse af tingene.

På sigt vil dette kunne være med til skærpe dit barns bevidsthed om hvornår det er vigtigst at argumentere og forhandle og hvornår det er ”helt okay” at være mindre argumenterende.

Det er min overbevisning, at dette vil give børnene en større forståelse af at ”vælge sine kampe med omhu”!

Kompromis

by Familielivet i fokus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *