Om at kunne sige “pyt”!

Overbærenhed og at kunne tilgive, er i manges øjne positive egenskaber! Samtidig kender mange af os, måske, et eller flere børn som er ”gode til” at hænge fast og køre rundt i en eller anden hændelse, de har været ude for, måske i samspil med os forældre, de professionelle voksne eller en kammerat. På den ene side kan vi, som forældre, gå ind i konflikten, være undersøgende på hvad der skete, forsøge at se sagen fra flere sider og i sidste ende have brugt en del tid på at snakke om noget, vi egentlig ikke kan gøre noget ved… På den anden side, kan vi ”kaste” det bort, sige ”det er ikke noget at tale om” eller ”det er nok bare dig der misforstod noget”…  Vores børn erfarer og lærer at være i verden, ud fra den måde vi, som forældre, er i verden sammen med dem på. Gad vide om vores børn lærer overbærenhed og at kunne tilgive, hvis vi, som forældre, agerer som ovenfor??? Måske kunne vi sætte os for, i fremtiden, at lytte til barnets version, møde det (kort) i dets føleler, ”Puha det lyder ikke som om, det var særlig rart at være dig lige der”, for så at hjælpe dem med at lære at sige PYT! Gad vide hvad der ville ske, hvis du efter (kort) at have givet plads til følelserne sagde ”MEN, du klarede det! Jeg ved du er et stærkt barn og hvor er du dog bare særlig herlig. Må jeg ikke give dig et kæmpe knus og så kan vi sammen sige PYT til den sag?”…

Pyt

by Familielivet i fokus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *