Enkle fif og gode råd

Hvordan får vi mere ro på om morgenen?

For at skabe en rolig morgen, er det vigtigt at vi, som forældre, er bevidste om at vi har ansvaret. Min vejledning går på at det er af betydning at vores barn/børn ved, hvad vi forventer af dem – at de ved at når jeg vækker dig, skal du ud af sengen, (måske) i bad, have tøj på, pakke taske, spise morgenmad, børste tænder etc. Det er af betydning, at disse forventninger bliver i tale sat overfor barnet/børnene. Genkendelighed og rutiner giver børn ro og jeg vil derfor anbefale at der er de samme forventninger HVER dag. Alt efter barnets alder, er der forskel på i hvilken grad vi, som forældre, skal være ind over, guide og støtte. Det er, i forlængelse af, at det er vores, som forældre, ansvar vigtigt at vores forventninger og de rutiner vi vil have der skal være, for at skabe en rolig morgen, IKKE er til forhandling! Der kan gives få alderssvarende valg, men ikke alt er til forhandling eller et valg. Et eksempel kunne være ”Nu har du spist og du skal ud og have børstet tænder. Du må bestemme, om du selv vil gå ud og starte eller om jeg skal gå med dig?” Altså er det ikke til forhandling om der skal børstes tænder, men om barnet selv vil starte eller have hjælp fra starten! Opstår der situationer, hvor dit barn råber, siger eller gør ting du ikke ønsker, kan det have en god effekt at ”spejle” barnets adfærd – ”Du siger ”Bland dig uden om” og dine mundviger vender nedad!” Uden vurdering fra din side, bliver barnet gjort opmærksom på hvad det sender ud i verden. Og du vil kunne fortsætte med at ”gisne” om hvad der sker i barnet ”Måske synes du det er rigtig træls at du skal børste tænder lige nu!” Uden vurdering, hjælper du dit barn med at mærke sig selv – og uden at give de negative følelser for meget plads, viser du at alle følelser er okay! Det kan (i starten) virke kunstigt og grænseoverskridende at ”spejle” sit barns adfærd og ”gisne” om dets følelser, men hvis du ønsker at ændre noget omkring dit barn og dets adfærd, kan det anbefales at starte med at ændre dig egen adfærd og gad vide hvad der så sker…

Rolig morgenstund

Hvordan opdrager jeg mit barn uden trusler og belønning?

Det kan være rigtig svært, at få sit barn (uanset alder) til at høre efter og gøre det vi, som forældre, beder det om, uanset om det handler om at komme når man kalder, hjælpe når man beder om hjælp eller bare at få barnet til at gøre som der bliver sagt. Jeg synes det er helt rimeligt og på sin plads, at vi, som forældre, sætter alderssvarende og ikke mindst udviklingssvarende krav til vores børn. Vi må gerne have nogle rimelige krav til dem, både i forhold til at de skal høre efter og (ikke mindst) i forhold til at hjælpe til. Når forældre spørger mig, ”Hvordan får jeg mit barn til at høre efter?”, vil et af mine enkle fif og gode råd være ”Tal pænt og tydeligt til dit barn – Gør det klart hvad du vil have, hvad der er af valg – hvis der er nogen og stå fast (gentag gerne)!” Det kunne f.eks. lyde sådan her, ”Vi skal hjem fra børnehaven nu. Jeg kører nu og jeg vil have dig med. Vil du sidde foran eller omme bagi?” eller ”Vi skal have dækket bord nu og jeg har brug for din hjælp! Jeg vil have at du dækker bord nu!”… En anden dag kunne det måske lyde mere sådan her, ”Jeg vil have at du går med hunden, så jeg kan få smurt madpakker. Når du kommer hjem vil jeg rigtig gerne spille et spil sammen med dig!” eller ”Nu har jeg puttet dig og du skal lægge dig til at sove. Jeg kommer ind og kigger til dig, om lidt/senere/inden jeg går i seng. God nat og sov godt!”

 

Fritidsaktivitet.

Hvis dit barn ikke er sygt, eller du, som forælder, ikke mener der, i denne uge, er ekstra meget i kalenderen, så stå fast og send med ro dit barn op på cyklen og afsted til fritidsaktiviteten! Hold godt øje med barnets humør når det kommer hjem igen. Læg mærke til hvordan der tales om fritidsaktiviteten, gentag gerne barnets positive ord omkring aktiviteten – og sker det samme ugen efter, husk så kærligt barnet på ”hvordan det endte sidst”!

 

Hjemkomst.

Vi har alle behov, ønsker og forestillinger om hvordan familielivet skal være – også omkring afsked og gensyn. Jeg vil råde til at vi, som forældre gør os bevidste om hvad vi ønsker af os selv, hinanden og børnene – og at vi er tydelige omkring dette. Fortæl hinanden og børnene, i takt med at de bliver ældre, hvad der er af forventninger til dem, i form af f.eks. at lade dig komme ind af døren får de ”overfalder” dig, at den der kommer først hjem naturligt tømmer opvaskemaskinen, at tasker pakkes ud ved hjemkomst, at beskidt tøj smides til vask eller i det mindste holdes på eget værelse, etc… I tale satte forventninger, ønsker og behov er lettere, for alle, at acceptere, respektere og i møde komme! Et interessant spørgsmål, f.eks. til teenageren, kunne være ”Hvad kunne eventuelt spænde ben for, at du vil have svært ved at leve op til vores (forældrenes) forventninger, ønsker og behov?”