Gå til hovedindhold

pic

pic

Her kan du læse uddybende om FAMILIELIVET I FOKUS

“Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de følelser der beskrives ovenfor, og gerne vil have hjælp, råd og vejledning til at få det vendt, så er du havnet det helt rigtige sted.

I 2002 blev jeg uddannet pædagog og har dermed mange års praksiserfaring. Jeg fortsatte med at uddanne mig og fra 2015 blev jeg selvstændig Familievejleder.

Jeg er ikke uddannet psykolog eller terapeut, men har i mit arbejde, i Familielivet i fokus, en pædagogisk tilgang, hvor jeg lytter og vejleder ud fra en anerkendende, mentaliserende og
ressourcefokuseret tilgang. Jeg leverer konkrete og let tilgængelige strategier og redskaber, som er håndgribelige og ukomplicerede at bruge.

Forældrevejledning, familievejledning, parterapi, spædbarnsterapi, børnesamtaler og ungesamtaler er noget af det, der er rigtig meget efterspørgsel på. Vil du gerne have mere viden om hvad jeg kan tilbyde af forskellige ydelser, skal du læse med under “Vejledning til private”.

Jeg holder jævnligt foredrag, kurser og debatoplæg, hvor specifikke emner, ønsker og behov bliver sat på dagsordenen. Der er gennem årene blevet holdt mange foredrag i daginstitutioner og på skoler i hele Danmark. Vil du gerne have viden om hvilke emner jeg blandt andet har været omkring tidligere, skal du læse med under “Foredrag”, “Kurser” og “Debatoplæg”.

Jeg samarbejder også med flere forskellige kommuner og har flere års erfaring indenfor flere af Servicelovens paragraffer, med mest fokus på opgaver som familiekonsulent, ungekonsulent, mentor, samværskonsulent og støtte/kontaktperson (fx §52, §53, §54, §82, §84, § 85 etc). Vil du gerne have mere viden om dette, skal du læse med under “Kommuner, Institutioner, Virksomheder”. 

Jeg har som mor til tre, pædagog, familievejleder og forælder erfaring, kompetencerne og teoretisk viden, der vil kunne hjælpe dig. Ønsker du at blive klogere på, “Hvem er Stine Lemming”, skal du læse med under
Præsentation” og kan derved få indblik i min profil, uddannelse og praksiserfaring. Har du spørgsmål til mit arbejde, min tilgang eller en specifik ydelse, er det eneste det kræver, at du kontakter mig - og det er du meget velkommen til.

Det er altid gratis og uforpligtende at kontakte Familielivet i fokus.

Foredrag

Læs mere

Kommuner, Institutioner, Virksomheder

Læs mere

Vejledning til private

Læs mere

MED FAMILIELIVET I FOKUS

Vi er mange der starter ud med konflikter lige fra morgenstunden. Måske er det et barn der starter dagen ALT for tidligt, én der har indtaget mors og fars seng, så ingen har fået sovet ordentligt…eller i hvert fald ikke forældrene.

Det kan også være det er valget af hvad der skal spises til morgenmad, hvor det må indtages eller måske en konflikt om hvor lang tid det kan tage at spise et morgenmåltid, for slet ikke at nævne det at komme ud af døren på ”den gode måde” der fylder. Og hvad med afskeden, uanset om det er i vuggestuen, børnehaven, på skolen eller i indkørslen, kan der opstå konflikter, som det kan være svært at håndtere som forældre – For hvad ligger egentlig bag al denne tumult…

Og hvordan forholder du, som forælder, dig til den sårbarhed, usikkerhed, bekymring og utilstrækkelighed der kan melde sig i disse situationer…???

Så er det blevet eftermiddag og barnet som ikke ville afleveres i morges, vil nu ikke med hjem, eller ønsker måske at købe hele supermarkedets slikafdeling… Endelig hjemme, glæder vi os egentlig alle til, at BARE VÆRE… Men så melder lektielæsning konflikterne sig, ”ulvetimen” hvor børnene giver udtryk for sult, men vi skal jo snart spise og der er det også vigtigt at de er sultne, for ikke at nævne diskussionerne og de forskellige holdninger der er omkring brugen af skærme.

Der kan opstå små og store snakke, hvor et barn forløser sit hjerte og beretter om følelsen af at være alene, ikke at have nogen venner – ja selv mor og far elsker jo søskende højere… (AV! Hvor kom det fra og hvis du blev ramt, hvad gør du så ved det?)

pic

pic

pic

Nyhedsbrev

ALENETID

ALENETID

Kender du følelsen af at have en plan. Noget du har glædet dig til. Set frem til og ønsket dig skulle ske… Og så sker der noget… Du bliver overhalet indenom af familielivet og du ser dig nødsaget t...

LEG

LEG

Måske kender du følelsen af at kigge på dit barn, fordybet i leg, alene og gerne sammen med andre… Måske oplever du (af og til) at dit barn har svært ved at komme i gang med en leg, alene eller sammen...

WEEKEND – Hvem tager morgen tjansen?

WEEKEND – Hvem tager morgen tjansen?

Måske mindes du også, nogen gange, tiden før børn… Måske er det hovedsageligt, når det er weekend, med fokus på den rolige morgen, hvor du selv bestemte hvornår dagen begyndte. Måske oplever du at ...

pic

Sociale platforme

Af sociale platforme, bruges Facebook, hvor du kan finde flere enkle fif og gode råd.

Disse gives både i mindre videoklip og på skrift, understøttet af en tegning.

Afholdes der officielle arrangementer, Online på Facebook eller rundt i Danmark, slås de op på Facebooksiden, Familielivet i fokus.

Yderligere ligger der flere Online foredrag, som du kan købe dig adgang til. Det eneste det kræver er, at du kontakter mig, pr mail, telefon eller over Facebook.

Se mere under siden Enkle fif og gode råd

13.01

GODE FAMILIER
HAR OGSÅ KONFLIKTER

Ved aftenbordet har vi som forældre endelig ro til at snakke med hinanden…TROEDE VI… For nu er der måske et barn som er meget træt og skal holdes vågen, for at få noget at spise, så vi er sikre på det ikke vågner for tidligt og er sulten i morgen, ét barn spiser måske for hurtigt og for meget, et har en masse på hjertet og beretter om vigtige ting, som i nuet virker ”komplet åndsvage”… TAK FOR MAD! (Her kan tålmodigheden i den grad være opbrugt og lige efter at du har bedt om madro, ja der kan det være at den dårlige samvittighed kommer snigende… Hvad gør du så?)

Ved putte tid er alle, for alvor, ved at være GODT trætte. Godt badningen gik relativt smertefrit i dag… Der var kun lidt skrig og skrål over sæbe i øjet hos den store og hysteri hos den lille over udfald af brusebad frem for karbad…  Og hvordan er det så med putningen – Hvorfor falder det bare så forskelligt ud, alt efter om det er mor eller far der putter… Og hvorfor bliver det ene barn ved med at komme rendende ind i stuen, når vi nu har puttet dynen godt rundt, kysset på pande, kind og læber og sagt JEG ELSKER DIG…

Der bliver talt om ondt i maven, ingen træthed, for ikke at nævne det barn som begynder på et hav af lege i og udenfor sengen… (Endelig er der ro, i hvert fald i stuen, det er noget helt andet indeni hovedet… Måske popper forskellige tanker og følelser frem lige nu og egentlig har du lyst til at tale om det, få dem væk, sagt det højt og høre at du er en “god nok” forælder… Men nu er der jo endelig ro, og hvem ved hvordan det ender ud, hvis du bringer dine bekymringer, observationer, tanker og følelser i spil…).

pic