Måske hører du også til en af os, der med kyshånd tager imod enkle fif og gode råd.
Jeg opfordrer, som udgangspunkt, gerne til, at vi skal turde vælge at stå ved og frem med den sårbarhed, usikkerhed, skrøbelighed og frustration der også kan være forbundet med at leve med familielivet i fokus. Jeg bakker op om, at det kan være en god ide at erfarings- og videns-dele med familie, venner, veninder, naboer, kollegaer m.m.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at vi er forskellige, har forskellige værdier, erfaringer og tilgange til livet. Dette betyder for mig, at det er vigtigt at vi er opmærksomme på, at det der fungerer for én familie ikke nødvendigvis fungerer for én anden familie.
NETOP DERFOR BLIVER DEN INDIVIDUELLE VEJLEDNING SÅ ESSENTIEL.
Når det så er sagt, kan du her læse om enkle fif og gode råd, givet af mig. Der er fri adgang til det jeg lægger op, også fra min Facebook side, Familielivet i fokus. Jeg deler
gratis ud af disse generelle fif og råd, med håbet om at der er nogen der vil kunne få glæde af dem, både i forhold til erkendelse af at du ikke står alene, at rådene kan bruges
helt konkret og ikke mindst med et håb om, at jeg kan være med til at legalisere at vi åbent taler om vores sårbarhed, usikkerhed og skrøbelighed, som forældre.
Det er råd som er givet ud fra min teoretiske viden og praksiserfaring. Det er generelle råd, som ikke nødvendigvis vil ændre noget i alle familier, men som vil kunne give dig et indblik i hvilke værdier jeg arbejder ud fra. Og ønsker du konkret vejledning, som er målrettet din familie, så er mit bedste råd, at du kontakter mig, så vi sammen kan få sikret, færre konflikter, mindre skældud og børn der hører efter i din familie.
Ønsker du at høre mere om mine ydelser, blive klogere på hvad det vil koste og ikke mindst sammen med mig finde den bedste måde at få mere trivsel ind i din familie, er det eneste det kræver at du kontakter mig.