Måske kender du følelsen af at kigge på dit barn, fordybet i leg, alene og gerne sammen med andre… Måske oplever du (af og til) at dit barn har svært ved at komme i gang med en leg, alene eller sammen med andre… Måske har du prøvet at se dit barn i et fællesskab, hvor der er blevet leget frit og ikke mindst gnidningsfrit… Måske har dit barn (ofte) brug for din hjælp, når det skal og egentlig gerne vil lege med andre børn… Måske kender du følelsen af, at se dit barn overskride andre børns grænser og derved, som forældre, føle skam, skyld og dårlig samvittighed…
Under alle omstændigheder kan det være gavnligt at vide, som forældre og medforældre, at alle børn, i større eller mindre grad, ønsker at være en del af et fællesskab og nyder godt af at lege!
Faktisk er det vigtigt at børn leger – her får de bearbejdet deres oplevelser og øvet sig på at være i verden, både socialt og personligt.
Som forældre er det vigtigt at vi lærer og giver plads til, at børnene kan fordybe sig i legen – Når de er små, både alene og i samspil med os, som forældre – Når de er lidt ældre, både alene og med os, som forældre, på sidelinjen, med jævnalderen. Over tid bliver de mere og mere selvstændige, og på et tidspunkt er det minimalt at vi, som forældre, er ind over…
Selvfølgelig skal børn (i alle aldre) være søde ved hinanden, tale pænt og respektere hinanden. Vi skal, som forældre, huske os selv på, at vi lærer over tid, af erfaring og på baggrund af de tidligere erfaringer vi har…
Samtidig kan det være gavnligt at vide, at børn gør hvad de gør fordi det giver mening for dem… Så når et lille barn går hen og slår et andet barn, er det ikke for at være ondskabsfuldt, men for at undersøge – Hvad sker der, når jeg gør sådan? Det kan være frustrerende som forældre, både til det barn som slår og også det der bliver slået. Hvis vi vil være gode rollemodeller, kan forældrene sammen gå hen til børnene og trøste og gisne om de gode hensigter – ”Måske har du lyst til at lege med X. Når du gerne vil lege med andre, kan du sige ”Skal vi lege”. Måske skal jeg hjælpe dig med at spørge X om I skal lege?” Derfra vil det (alt efter børnenes alder) være hensigtsmæssigt at forældrene sætter sig sammen, på gulvet, i nærheden. Herved viser vi, at vi er lige her, hvis det bliver svært og så sidder vi her og hygger os, mens I leger…
Måske tænker du, at det bare er bedst at skille børnene og lade dem lege i hver sin ende af ”huset”… Og det er det måske også…?
Min erfaring er, at det på sigt, gavner det alle børn, fra de er ganske små, at blive trøstet, lære at give og modtage en undskyldning og ikke mindst at løse konflikterne, hvor konflikterne opstår…
MEN det kræver sine forældre, at kunne tåle alle de følelser hos eget barn, i sig selv, det andet barn og dets forældre…
LAD OS, som forældre, HJÆLPE HINANDEN! <3
