Måske mindes du også dette motto fra et helt andet årtusinde…
Jeg vil opfordre til at vi, som forældre husker at få talt med vores børn, gerne hver dag!
Det kan være om morgenen, over morgenmaden, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad glæder du dig allermest til i dag?” eller over aftensmaden, hvor vi eventuelt kunne spørge ”Mon du har lært noget nyt i dag?” eller om aftenen, ved puttetid, hvor vi med de yngste kan gennemgå dagens strabadser og lade dem tale mest muligt og de ældre, hvor vi eventuelt ville kunne spørge ”Hvad er det vigtigste FOR DIG at tale med mig om lige nu?”.
På denne måde giver vi vores børn mulighed for at fortælle os om stort og småt, både når hele familien er samlet og når et barn er alene med en voksen.
I forbindelse med spørgsmålet, ”Har du talt med dit barn?”, kan svære vilkår, situationer og perioder også i tale sættes.
Måske er der et sygt familiemedlem i din familie, en fyring der er blevet en realitet og derved ændret økonomi, et kæledyr der er blevet sygt og skal aflives, en skilsmisse under opsejling eller hvad med den krig og ufred der er ude i verden og ”pludselig” også kom til Danmark…
Når den barske virkelighed banker på, bliver også vi voksnes grundvold rystet! Måske er vi ikke bevidste om det, men vi påvirkes (selvfølgelig – og ikke mindst heldigvis) af de ting der sker omkring os…
Og min overbevisning er, at børnene mærker det – også selvom vi bevidst gør os umage, for at fortsætte hverdagen…
Og ofte er fantasien værre end virkeligheden og i hvert fald værre end fornemmelser og uvisheden!
Min opfordring til dig, som forældre er at du skal tale med dit barn – også om det svære!
Er det en konflikt mellem dig og dit barn, så tal om det i ”fredstid”, er det noget der handler om ufred og sygdom, så tal om det i en weekend, om morgenen eller tidligt på dagen, så barnet har god tid til at vende tilbage med spørgsmål – inden det skal sove! Er det en fyring, ændret økonomi eller et sygt kæledyr der skal aflives, kan det være en eftermiddag i ro og mag, hvor dit barn mærker, at du som voksen er okay og at du kan klare diverse spørgsmål og at børnene bliver kede af det.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på barnets alder, i forhold til hvordan det siges, hvor det siges, hvilke ord der bruges og ikke mindst i hvor lang tid samtalen varer.
Hvis du sidder i en situation hvor du tænker det vil være gavnligt for dig, som forældre at få viden om hvordan du bedst informerer dit barn – og måske hver enkelt af dine børn – om en svær og problematisk situation, kan du kontakte mig og jeg vil kunne vejlede specifikt.
